I Klara Classic kan man registrere virksomhedsobjektet, arkiver, serier og volumener samt fortegne i henhold til det almindelige arkivskema. For hvert enkelt virksomhedsobjekt kan man registrere og håndtere en stor mængde af informationer i en overskuelig faneblads-grænseflade. Udover at registrere informationer kan man også koble referencer, som filer og links til virksomhedsobjekterne.
For at lette arbejdet med at fortegne, findes der støtte til masseregistrering, masseopdatering og omnummerering af volumener. Det er også muligt at kopiere arkiver, serier og volumener fx ved deling af serie. Det er let at flytte et virksomhedsobjekt som fx en serie med underliggende volumener fra et arkiv til et andet.
For hvert enkelt virksomhedsobjekt findes der avancerede søgemuligheder til at udvælge og finde de ønskede informationer i arkivfortegnelsen. Der findes desuden en meget praktisk funktion til fritekstsøgning på alle tekstinformationer. Resultatet præsenteres struktureret i en tabel, der angiver antallet af søgeresultater pr. virksomhedsobjekt. Her kan man gå i dybden for at finde de efterspurgte informationer.
I Klara Classic findes der et stort udvalg af rapporter som fx arkivfortegnelse, arkivstatistik, bestandskatalog og etiketter mm.
Der findes også et modul til eget design af etiketter, hvor man udover indholdet med skrifttyper, skrifttypestørrelser, dimensioner på etiketten, loginformationer mm. også kan styre strukturen og placeringen af informationerne.
Arkivfortegnelsen kan eksporteres til formaterne EAD, EAC og NADMarc i forbindelse med levering til en anden arkivmyndighed.
Rettighederne i Klara styres med roller, og kan begrænses yderligere afhængig af arkivopretter og arkiv.