Hvordan vil digitaliseringen præge vores hverdag?
Overordnet vil vi som forbrugere og tjenestebrugere i stigende grad efterspørge mobilitet og tilslutningsmuligheder, men digitalisering fører også til dematerialisering, demonetarisering og decentralisering. Behovet for gadgets og hardware aftager, vi får nye processer, som afvikler og distribuerer valuta, og i fremtiden er det heller ikke sikkert, at vi har brug for f.eks. en centralbank. Ikke desto mindre er det vigtigt at tage to andre tendenser alvorligt, som altid har ændret og altid vil ændre verden: deflation og kemi. I en deflateret verden er ideer mere værdifuldt end produkter. Ideer, der kan hjælpe folk med at forbedre deres virksomheder, bliver vores vigtigste valuta. Desuden ved vi, at store samfundsændringer i tusindvis af år er sket baseret på fremskridt inden for kemi, medicin, lægemidler, gødning, 3D-print osv.
Superinternettet adresserer klimautfordringen
Det nye superinternet kan bidrage til, at den globale klimaforandring ikke producerer flere milliarder klimaflygtninge de kommende år. Superinternettet opstår, når "kommunikationsinternettet", "det digitaliserede energiinternet" og "transport- og logistikinternettet" ses i sammenhæng. En milliard nye mennesker vil oprette forbindelse til internettet, og det vil ske via mobilen. Halvtreds milliarder gadgets vil være forbundet til internettet, og vi vil have flere enheder, end der er mennesker på jorden.
Vi kan redde én million liv alene i trafikken hvert år
Lad mig bruge transport som eksempel på, hvordan digitaliseringen kan bidrage til en bedre verden. Hvert andet minut modtager Jorden lige så meget solenergi, som hele kloden har brug for i et helt år.
Så kilden er ikke et problem, men udfordringen er at passe på det. Det er netop dette, der er forretningsidéen hos Elon Musk; at bevare – passe på – solenergi. Teknologien vil, hævder mange, i yderste konsekvens reducere behovet for bil med 99 procent. Vi vil i højere grad komme til at forbruge bil som en tjeneste, og dine børnebørn vil spørge dig, om du virkelig fik lov til at køre bil selv.
Det betyder problemer for enhver, der beskæftiger sig med transport, sælger biler, kører taxi, sælger forsikringer eller billån. Aluminiumsværk og chaufførlærere; listen er lang. Parkeringspladser bliver til parker. I dag har vi én bilulykke pr. 100.000 km kørt; med selvkørende biler reduceres dette til én ulykke pr. 10 millioner kørt kilometer. Sådan går det, når nogen har en revolutionistisk tilgang til transport i stedet for den konventionelle og mere evolutionære.
Datadrevne virksomheder justerer deres forretningsmodeller gennem bedre forståelse af brugerbehov og -adfærd
De tilgængelige data vil hjælpe virksomheden med at identificere, hvad de skal tilbyde i morgen, hvordan de skal pakke det og til hvem. Oplysningerne bruges til at bestemme relevansen og potentialet ved forskellige modeller samt til at revurdere de forskellige tjenestetilbuds rolle og placering for at påvirke bundlinjen maksimalt.
Teknologien udvisker grænser mellom brancher og industrier
Musikbranchen er blevet berørt tidligere. Også mediebranchen. Google, Apple, Facebook og Amazon, GAFA, lagerbiler, transportløsninger, energiløsninger og finansielle produkter. De rykker ind i dagligvarerne, mode, bogudgivelse og mobil. Og så videre. I dag ser vi, at en række virksomheder ændrer nye brancher. Fordi de kan. Apple har nu en milliard enheder i omløb og verdens største database med kreditkortnumre i forbindelse med iTunes. Selvfølgelig begyndte de med betalingsbehandling – ApplePay.
Opskriften på at blive "disrupted"
Hvis vi ser på virksomheder, der ikke har fulgt med, finder vi flere kendetegn:
- Stabil forretningsmodel i mange år
- Operationelt fokus – langsigtet planlægning
- Høje indgangsbarrierer til deres marked
- Svag iværksætterkompetence
- Børsnoterede; lavrisiko-investeringer; få indsatser
- Ledere, der ønsker løsninger; lille accept af problemer
Fælles for mange, der lykkes, er, at de har en digital tankegang; de betragter det ikke som en teknologi, men en måde at gøre ting på. De er optaget af, hvordan digitaliseringen kan skabe værdi for forretningsudvikling, effektivisering, positionering og innovation. De stiller spørgsmål som "er vi producent, eller er vi et firma, der gør det lettere for vores kunder at gøre det, de er optaget af?". Hvis det sidste er tilfældet, bliver logistik og service straks vigtigere end produktionslinjen.
Vores opfordring til mange kunder er faktisk: glem produktion og distribution; fokusér på at eje kunderelationen. Positionen "nærmest kunden" kan kun vindes ved at fokusere på hele kundens livssituation og kundens hverdag – set fra kundens side. Suveræn mærkevare- og brugeroplevelse, enkelhed, relevans, indsigt, konkurrencedygtig pris og høj kvalitet bliver succeskriterier. I de nye økosystemer, der udvikler sig, vil din mærkevare være med til at afgøre, om I er i stand til at tage den "nærmeste kundeposition". Og dine evner til at etablere partnerskaber med for eksempel producenter og distributører vil blive afgørende.
Nye platforme kobler brancher og virksomheder
De nye økosystemer ændrer traditionelle konkurrencevilkår. Aktører på tværs af brancher og industrier dukker op som tilrettelæggere eller arbejder sammen om at opbygge nye produkter, tjenester og kundeoplevelser. Nogle virksomheder bevæger sig ind i nye brancher ved at bruge eksisterende platforme – andre skaber deres egne. Skalering og værdiskabelse her vil blive enorm på grund af sammenhængen mellem forskellige platforme. Et eksempel her kan være Uber-platformen. Den kan skaleres geografisk og kan koble sig på økosystemet for f.eks. AirBnB. Uber er relevant for AirBNB, men ikke omvendt. AirBNB ved, hvornår du lander og kan tilbyde transport med Uber.
Det kan være klogt at se på sin virksomhed som en del af et forretningsøkosystem snarere end som en del af en branche. Et almindeligt eksempel er Apple, der leder et økosystem på tværs af brancher, computere, forbrugerelektronik, information og kommunikation, betalingstjenester osv. Et sådant lederskab gør det muligt for resten af systemet at investere i retning af en fælles fremtid med fælles værdiskabelse.
Især leverandører som bank, forsikring, elektricitet, bredbånd og mobil er blandt de mest udsatte og er nødt til at ændre deres kerneforretning. Det kan de gøre ved at omdefinere og tilpasse deres egen rolle og vækststrategi til de nye økosystemer, der udvikles. En god, men udfordrende strategi for virksomheder, der i dag leverer vigtige tjenester til hjemmet, er at søge positionen som en komplet udbyder af tjenester relateret til kundens hjem, bolig, familie og livssituation. Ganske enkelt repositionere sig som den mest attraktive leverandør af "alle nyttige hverdagstjenester i vores travle familieliv".
Værdien af mærkevaren bliver vigtigere, når økosystemerne bliver modne
Din mærkevare er summen af det, folk tænker om jer, hver gang de oplever jer. Man kan kalde det mavefornemmelse. Mekanismerne bag det at påvirke denne følelse, at opbygge og forvalte en mærkevare, er stadig de samme, som de altid har været, men digitalisering og andre teknologier fører til et langt mere fragmenteret og komplekst kanalunivers. Når man derudover på grund af de skybaserede platforme fra Google, Amazon, Facebook og Apple og andre bliver sammenlignet med den bedste brugeroplevelse i verden, bliver værdien af strategisk mærkevareopbygning kun vigtigere og vigtigere.
Stil dig selv spørgsmålet, om GAFA vil komme til at sælge forsikrings-, el-, mobil- og betalingstjenester i Norge? Bliver de en konkurrent eller en aggregator? Det er faktisk ikke så sandsynligt, at alle de fire datagiganter, Google, Amazon, Facebook og Apple, vil sælge sådanne tjenester til slutbrugerne om nogle få år. Men det er sandsynligt, at en af de fire vil. Vi tror, at de i givet fald vil redefinere spillereglerne. Amazon er for eksempel mest kendt for at indtage en aggregatorposition i et nyt marked, det vil sige, at forbrugeren kan vælge mellem flere eller alle leverandørerne af en tjeneste. Det ser vi nu, at Amazon f.eks. gør i forsikringsbranchen i nogle lande.
Hvordan møder nordiske virksomheder de nye økosystemer?
Nordiske virksomheder reducerer omkostningerne og effektiviserer arbejdsprocesserne, bl.a. med robotter (RPA og chatbots). De udvikler selvbetjeningsløsninger og prioriterer gode digitale brugeroplevelser. De styrker deres innovationsevne og opbygger en innovationskultur. Hidtil har vi dog ikke set så mange nordiske virksomheder, der har bygget digitale økosystemer baseret på indsamling og fortolkning af store datamængder.
De tre vigtigste søjler i en strategi for en verden under hastig forandring
For at få succes er vi overbeviste om, at I skal inkludere følgende tre hjørnesten i en sådan strategi: Differentiering, indsigt og innovation. Samtidig er det vigtigt at identificere forbedringsområder, der er store nok til at give jer hastighed og fremdrift, men samtidig ikke større, end at de kan gennemføres.
Vi stiller gerne op og går i dybden med, hvordan differentiering, indsigt og innovation kan hjælpe jer i en datadrevet verden.