Torbjørn Moen er lidt mere end normalt optaget af nationale fælleskomponenter og fællesløsninger som folkeregisteret, enhedsregisteret, Id-portalen og Kontakt- og reservationsregisteret. Han har været central i flere større digitaliseringsprojekter, bl.a. i Oslo Kommune og hos Kemneren i Oslo. Han har deltaget i alt fra gammeldags vandfaldsprojekter til fleksibel produktudvikling i autonome teams. Derudover er Moen forfatter og har udgivet 17 ungdomsbøger.
Nyt folkeregister – den nye kerne
Siden 2016 har skattevæsenet i Norge, bl.a. med hjælp fra Knowit, opbygget en ny bærende kerne til det offentlige Norge; et moderniseret folkeregister. Dele af løsningen er klar og under afprøvning, og fra 2020 starter udrulningen i sin helhed. For at lykkes skal der etableres incitamenter nok til at udnytte hele potentialet.
Af Torbjørn Moen, Knowit ObjectNetEn af de ting, der har fået mest berettiget opmærksomhed i den nye digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor, er ønsket om at skabe sammenhængende tjenester med brugeren i centrum. For at gøre det lettere for borgere og virksomheder at håndtere en stadig mere kompliceret offentlig sektor er tanken, at der skal oprettes tjenester på tværs af og siloer og administrationsniveauer, baseret på centrale begivenheder i borgerens liv. Det er en god idé!
En vigtig forudsætning for at lykkes med dette er naturligvis, at offentlige myndigheder bruger fælles tjenester og deler data indbyrdes. Og så passer det jo som fod i hose, at den allervigtigste af vores fælles datakilder – ja, selve kernen i det offentlige Norge – nemlig folkeregisteret, kommer i en helt ny og mere moderne udgave. Og her er ikke tale om nogen nem renovering, nej. Skattevæsenet har opbygget et nyt folkeregister fra bunden med ny og moderne arkitektur og fremtidsrettet teknologi, både for at kunne opfylde fremtidens funktionelle krav og for at holde trit med den teknologiske udvikling.
Tager højde for nye sociale mønstre
Det gamle folkeregister blev udviklet i en anden tid og var baseret på et lidt mere arkaisk syn på, hvad en familie er, end den gængse opfattelse er i 2019. Bl.a. var faderen familiens overhovede, og hvis mor og far gik fra hinanden, var det kun den ene af forældrene, der havde forældreansvar, og børnene kunne kun bo et sted. Det rydder man op i nu. Du kan nu registrere, at du og eksen har delt forældremyndighed, og at dine børn har delt bopæl. Dette lyder måske ikke så vigtigt, men det vil gøre hverdagen utroligt meget lettere for skoler og børnehaver i hele landet, og i mange tilfælde behøver kommunerne ikke at have lokale "forældreregistre".
Styrket ID-kontrol
Det nye folkeregister får også nye funktioner, der styrker ID-kontrollen og reducerer risikoen for brug af falsk identitet. Nogle af de nye dataelementer, der bliver tilgængelige, er f.eks. information om, hvorvidt en identitet er kontrolleret eller ej. Der oprettes også en række nye digitale tjenester til folkeregisteret, f.eks. ægteskabstest, meddelelse om flytning, navnevalg for nyfødte og meddelelse om dødsfald. Og de, der bor her i landet, får deres egen adgangsløsning, hvor de kan rette deres personlige oplysninger i god GDPR-ånd.
Tung satsning på automatisering og effektivisering
Vigtigt er dog også, hvad man gør for at øge kvaliteten af oplysningerne i folkeregisteret. Ved at nedbringe den tid, der går fra, at der sker noget ude i den virkelige verden, til registeret er opdateret, og det offentlige Norge kan se, at der er sket ting, vil alle de offentlige tjenester, der er baseret på folkeregisteroplysninger, også blive bedre og mere relevante. Det betyder også, at man trygt kan bygge nye, innovative og mere aktuelle tjenester baseret på ændringer i datagrundlaget i folkeregisteret. Der satses derfor stort på automatisering og effektivisering af alle sagsbehandlingsprocesserne omkring selve registerføringen, og man prøver i størst mulig grad at sørge for, at oplysninger registreres nær kilden.
Fra 80 dage til 80 millisekunder
Et eksempel: Ifølge Aftenposten kunne det tidligere tage op til 80 dage fra nogen døde, til det var opdateret i folkeregisteret. Dette førte til, at op til 35.000 døde patienter blev indkaldt til helbredsundersøgelser hvert år, og – selvfølgelig – var der ikke nogen af dem, der dukkede op. Det siger sig selv, at 35.000 unødvendige indkaldelser og tidsbestillinger udgør en betydelig omkostning for samfundet. Derudover har vi den ekstra belastning, som det er for pårørende hele tiden at modtage breve og påmindelser fra offentligheden. Som om mange ikke har mere end nok i at tackle tab og sorg, skal de oveni også forholde sig til en masse offentlige myndigheder, som stadig tror, at den, de savner, er i live, og fortsætter med at trænge sig på. Og mange myndigheder er ret pågående, når de først har bestemt sig for noget. Bare spørg en, der ikke har betalt sin skat til tiden.
Men det bliver bragt i orden nu. Med det nye folkeregister er det den læge, der udskriver dødsattesten, som også lægger oplysningerne ind i folkeregisteret. 80 dage bliver til 80 millisekunder! Problemet er løst.
Eller i hvert fald i teorien
Fordi der er naturligvis nogle rev i havet, og som sædvanligt handler det mest om penge.
Hvis vi skal udnytte potentialet i folkeregisteret fuldt ud, er det en forudsætning, at det bruges, og så er det helt afgørende med nem og billig adgang. Ja, hvis sandheden skal frem har skattevæsenet gjort sit på dette område i forbindelse med den nye folkeregister. De har oprettet en håndfuld letforståelige rettighedspakker, der giver adgang til forskellige dele af registeret, og de har sagt, at oplysningerne vil blive tilbudt gratis gennem et sæt standardiserede tjenester – begivenhedsliste, opslag og udtræk. Så gælder det bare om, at resten af den offentlige administration faktisk bruger mulighederne.
Vi kan jo alle huske, hvordan det var før, da de allerfleste offentlige myndigheder havde lokale kopier af folkeregisteret, som de kun opdaterede en gang om året af økonomiske grunde. Resultatet var en strøm af fejladresserede breve til den, der flyttede lidt rundt, og masser af lokale "kontaktregistre" godt placeret dybt nede i forskellige fagsystemer i stat og kommune. Og selvom der er blevet tilbudt gode API'er til folkeregisteret i mange år, og det ikke længere koster en formue at hente oplysninger ud, så har mange offentlige myndigheder stadig deres egne kontaktregistre, hvor de indtaster kontaktoplysninger, adresseoplysninger og andet, som allerede ligger i folkeregisteret. Det er jo egentlig lidt fjollet. Eller – ja, det er jo egentlig rigtig fjollet.
Ny kerne, men stadig ikke i mål
Med det nye folkeregister vil det blive endnu lettere og billigere at hente sådanne oplysninger, så i princippet bør det være muligt at aflive alle lokale kontaktregistre, der findes rundt om på de offentlige kontorer. Men det er nok tvivlsomt, om det sker over natten af sig selv. Så måske har det offentlige Norge brug for et lille skub. Ja, egentlig bør det være sådan, at næste gang du udfylder et skema til et offentligt kontor – hvad enten det er på papir eller online – og du allerede har opgivet dit personnummer, så bør du kunne skrive "find selv ud af det" i felterne for 'navn' og 'adresse'. Måske kunne der komme en lille folkelig aktion ud af det.
Nå, nok om det. Vi får altså en ny stor bærende kerne i den offentlige sektor, men dermed ikke sagt, at vi får de sammenhængende offentlige tjenester, der tales om i digitaliseringsstrategien. For selv om folkeregisterprojektet for eksempel digitaliserer arbejdet med prøveattester og registrering af ægteskab, så sker der ingenting med de tilstødende tjenester i kommunerne. Hvis du gifter dig civilt, skal du stadig udskrive prøveattesten, som du har modtaget digitalt, og indlevere den på rådhuset. Og i kommunen foregår al opfølgning på papir, indtil ægteskabet skal registreres i folkeregisteret. At sige, at den offentlige ægteskabsproces er blevet digital, er derfor en sandhed med meget, meget store modifikationer.
Selvfølgelig kan man ikke klandre skattevæsenet for at fokusere på sine egne arbejdsprocesser og tjenesteydelser, men her ligger en af de allerstørste udfordringer med at realisere digitaliseringsstrategien. Det er nemlig sådan, at når det drejer sig om deling af data og sammenkoblede tjenester, så sker det meget ofte, at investeringerne foretages et sted, mens gevinsterne kommer et andet sted. Og traditionelle styringsmekanismer og budgetprocesser i den offentlige sektor er ikke velegnede til at håndtere sådanne problemstillinger. Og hvis man ikke løser det, vil man heller ikke kunne udvikle sammenhængende tjenester med brugeren i centrum. For som Heidi Austlid, administrerende direktør i IKT-Norge, siger til Computerworld: "Det er godt med et fælles mål, men der skal også investeres. Det siger strategien lidt om."
Og dette er dybest set sagen. Det nye folkeregister vil være et fantastisk udgangspunkt for at skabe innovation og gode digitale offentlige tjenester med brugeren i centrum. Men for at opnå dette skal der skabes langt flere incitamenter.