Kunstig intelligens kan bidrage til en billigere og mere effektiv håndtering af betalinger og dermed minimere risikoen for svindel og finansiel kriminalitet.
Den svenske regering ønsker nu at etablere en ny instans, som skal håndtere alle statslige udbetalinger og overføringer. Målet er at forhindre svindel og økonomisk kriminalitet. Svaret på udfordringerne er imidlertid ikke at skabe mere bureaukrati, men at benytte digitalisering og kunstig intelligens. Den nødvendige teknologi til samordning af store og komplekse informationsmængder findes allerede. Det er langt billigere at benytte den, end at oprette nye statslige institutioner.
Det er ikke nok at drysse digitalt støv ud på eksisterende strukturer
De fleste lande har et stort behov for at digitalisere, automatisere og benytte kunstig intelligens i den offentlige sektor. Gevinsten, både økonomisk og ikke mindst for borgerne, vil være betydelig. Til trods for politiske festtaler, oplever vi alligevel en svigtende forståelse for både muligheder og de udfordringer, teknologien kan løse. Alt for ofte ser vi, at man bare drysser digitalt støv på eksisterende strukturer, uden at ændre arbejdsmetode og rutiner. Det, der er nødvendigt, er nytænkning; innovation. Vi skal lære af lande, der er kommet længere end os for at kunne maksimere digitaliseringens muligheder.
Algoritmer giver bedre kvalitet og retssikkerhed
Hvis man vælger at erstatte en almindelige sagsbehandler med algoritmer, øges kvaliteten og effektiviteten, og dermed også borgernes retssikkerhed. Det er ingen grund til ikke at fremhæve disse muligheder, og samtidig tage hensyn til integritets-dimensionen. Det kan være en trussel mod personlig integritet at aggregere store mængder personinformation, navnlig CPR-numre. Derfor kræves stor grad af forsigtighed og nøje gennemtænkt interesseafvejning. Alligevel er det sådan, at hvis det sker i henhold til retsforskrifterne, er det behæftet med lavere risiko at overlade dette til algoritmerne. Det kan faktisk fremme den personlige integritet at eliminere menneskelig svigt.
Vi må heller ikke glemme, at informationen skal beskyttes mod indtrængen og lækager. Der er risiko for øget sårbarhed for samfundet, hvis alle data bliver samlet på et sted. Konsekvenserne af et datatyveri kan så være ødelæggende. I dette perspektiv kan det være bedre at sprede information på flere flader.
Nye muligheder giver robusthed og samfundsgevinster
At benytte kunstig intelligens til samordning af information fra mange forskellige offentlige instanser er et godt eksempel på, hvordan den nye teknologi giver nye muligheder for at bygge robuste systemer med store samfundsgevinster. Alligevel er al snakken om digitalisering næsten usynlig i den (svenske) politiske hverdag. Det kan hurtigt føre til enorme og unødvendige omkostninger og svække konkurrencedygtigheden i forhold til andre lande. Allerede i dag har vi målinger, som viser at andre lande overhaler os, når det gælder digital modenhed. Derfor er det kritisk, at politikerne ikke er blinde for hvad kunstig intelligens kan hjælpe samfundet med, uanset om det drejer sig om sundhed og pleje eller udbetalinger fra NAV.
Velfærden skal effektiviseres gennem digitalisering
Både Norge og Sverige skal modernisere myndighedsstruktur; ikke mindst for at opretholde velfærdsniveauet. Det kan ske gennem digitalisering, kunstig intelligens og nytænkning, først og fremmest inden for sundhed, pleje og skole.
Hvordan Sverige (og sikkert Norge) styrker sig i det globale teknologiskifte, som faktisk sker nu, burde være et betydelig større politisk tema, end det er. Det burde gennemsyre den politiske hverdag og prioriteringer på en helt anden måde end i dag.