Vi har længe vidst, at opløsningen af den vestlige hegemoni er i fuld gang, og verdens økonomiske tyngdepunkt flyttes nu mod Asien. 40 års enorm økonomisk vækst har løftet hundredvis af millioner kinesere ud af fattigdom og gjort Kina til verdens næststørste økonomi.
Kina udvikler sig i et imponerende tempo i en tid, hvor digitalisering er afgørende for økonomisk vækst. Kina med sine 1,4 mia. indbyggere har fra 1989 til 2018 haft en årlig vækst på vanvittige 9,55 procent i gennemsnit. Det har betydet, at ni af de 20 største internetfirmaer i verden nu er kinesiske. Til sammenligning har den årlige vækst i Norge været på 2,3 procent i samme periode. Men der er stor forskel på at forstå den kinesiske vækst i teori og så reelt se resultaterne og prioriteringerne i praksis.
For at være relevant som leder i den stærke brydningstid, vi befinder os i, kræver det nysgerrighed og mod at lære af de bedste. I 2016 tog jeg koncernledergruppen med mig til Silicon Vally, men denne gang var det naturligt, at det blev Kina (og Hongkong).
Her er mine 8 første refleksioner efter 8 dage i Kina:
- Et helt andet perspektiv på tempo
Det, som måske gjorde allerstørst indtryk på mig, var det vanvittige tempo i de virksomheder, vi mødte. De sagde det også ligeud – vi bruger to måneder på det, I bruger et år på i Europa. Dette kombineret med evnen til at sætte sig meget ambitiøse mål. Kineserne har opnået en unik konkurrencedynamik, der driver byer og virksomheder fremad i forrygende fart.
Et eksempel kan være Alipay (med 800 millioner brugere), der har som mål at have 2 milliarder brugere i 2020. Et firma, der endnu ikke er fyldt 15 år. Et andet er Scenzhen, Kinas svar på Silicon Valley, som i 1979 var en søvnig fiskerlandsby med et par tusinde indbyggere. I dag bor der ni millioner mennesker i byen på grænsen til Hongkong.
De virksomheder, vi mødte, gav udtryk for, at de brugte meget mindre tid på planlægning end vestlige virksomheder. Når målet var klart, gik de i gang, og de var mere optagede af at løse udfordringer og korrigere kursen undervejs.
Mens Kina bygger infrastruktur, byer og virksomheder i et imponerende tempo, bruger vi herhjemme flere år på at diskutere regionsreformer og kommunesammenlægninger. Jeg føler en dyb uro på vegne af norsk konkurrenceevne. Forstår vi egentlig, hvor dårlig tid vi har?
- Tæt samarbejde mellem erhvervsliv og myndigheder
Selv om Kina har en markedsorienteret tilgang, er myndighederne i Kina og Hongkong langt fra passive.
Kinas ambition er at blive verdensførende inden for kunstig intelligens inden 2030. Og de sætter massive virkemidler ind for at nå målet. På samme måde som myndighederne i Hongkong bidrager meget aktivt til at nå ambitionen om at blive centrum for innovation og teknologi i Asien.
Hvad enten vi besøgte Cyberport med 1.000 FinTech-virksomheder eller Invets Hong Kong, så var det myndighederne, der stod bag initiativerne. Initiativer til at sikre, at universitetsmiljøer, talenter og kapital kobles sammen for at skabe nye fremtidsorienterede virksomheder. Det private erhvervsliv og staten hjælper hinanden på en måde, der ville være utænkelig i de fleste andre dele af verden.
Erhvervsministeren er nu i gang med at gennemgå tiltag i Norge. Formålet med gennemgangen er at få mest mulig værdiskabelse og rentable arbejdspladser ud af de penge, der kanaliseres gennem tiltagsordningen. Det er helt nødvendigt, og jeg er overbevist om, at den vil munde ud i en meget mere praktisk og målrettet indretning. Derudover skal tiltagene i langt højere grad kanaliseres sådan, at de hjælper virksomheder ud på det internationale marked.
- Kraften i kunstig intelligens (Artificial Intelligence)
På turen så vi mange eksempler på, hvordan kunstig intelligens vil gøre vores hverdag mere effektiv og være afgørende for den økonomiske vækst fremover. For eksempel er der nu 200 millioner kinesere, der bruger en onlinesundhedsplatform – Ping An Good Doctor. Platformen yder en halv million konsultationer hver dag baseret på kunstig intelligens. Brugerne deler deres symptomer og får stillet en diagnose baseret på kunstig intelligens. Derefter får de leveret medicinen til hoveddøren inden for en time.
Indtrykkene på turen gør mig helt sikker på, at vi som nation og virksomheder skal satse meget mere målrettet på kunstig intelligens i de kommende år. Samtidig med, at både myndigheder og erhvervsliv bør have et bevidst forhold til de negative sider, som teknologien kan medføre. Vi har i langt højere grad brug for et overblik over de etiske udfordringer, som følger med kunstig intelligens. Fremtidig udnyttelse af kunstig intelligens og dens succes vil være tæt knyttet til, hvor godt vi som samfund tager hånd om denne problemstilling.
Elon Musk fastslog for ikke så længe siden:
I’m really quite close to the cutting edge in AI and it scares the hell out of me. It’s capable of vastly more than almost anyone knows. And the rate of improvement is exponential. … We have to figure out some way to ensure that the advent of digital superintelligence is one which is symbiotic with humanity. I think that’s the single biggest existential crisis that we face, and the most pressing one. … Mark my words, AI is far more dangerous than nukes.
- 5G vil sætte yderligere fart på
I Kina er der store forventninger til, at 5G-netværket vil sætte yderligere fart på digitaliseringen. Vi nærmer os et samfund, hvor alt og alle er forbundet via internettet. Et netværk baseret på 5G-teknologi indebærer superhurtig opkobling, god dækning, meget høje hastigheder og adgang til nettet overalt hele tiden. Den korte responstid åbner for en helt ny verden af muligheder hvad angår ting som VR (virtual reality) og andre realtidstjenester. Det er svært at pege på, hvad det vil medføre af ændringer og muligheder, men jeg er sikker på, at det vil betyde meget.
Telenor er allerede i gang med at teste og vil være på plads i 2020. Det giver mulighed for digitalisering på nye områder, som vi skal udnytte, hvis vi skal være med.
- Alle i samme retning
Vi ved alle, at store systemer med mange tusinde medarbejdere hurtigt kan blive langsomme og bureaukratiske. Hvordan kan det da være, at en virksomhed som Huawei med 180.000 medarbejdere udvikler sig i rekordtempo på stadig nye markeder? Hvordan kan det være, at de er i færd med at udkonkurrere de andre 5G-leverandører på kvalitet/pris? Hvordan har de i løbet af få år kunnet tage skridtet til nu at ligge helt i front med udvikling af mobiltelefoner?
Jeg tror, svaret ligger i en enorm vilje til at investere i forskning og udvikling (15% årligt af omsætningen) samt et meget målrettet arbejde med organisationskultur. Alle de virksomheder, vi mødte, imponerede os med et meget systematisk arbejde med virksomhedens organisationskultur. Dette skal sikre, at alle medarbejdere trækker på samme hammel. Intet var overladt til tilfældighederne, hvad enten det var præstationsmåling, historiefortælling eller onboarding af nye medarbejdere.
Alibaba, som i år fylder 20 år, havde sit eget "historiske museum" på sin campus med over 20.000 ansatte. Museet fortalte historien om værdigrundlaget, der havde gjort virksomheden til en af verdens største. I Huawei var historiefortælling også et vigtigt tiltag for at definere, hvem de var og hvad der var vigtigt. De sorte svaner, der svømmede på søerne på campus, var blevet hentet dertil for at være en løbende påmindelse om behovet for at arbejde hårdt og målrettet for at håndtere uventede hændelser og fremtidige udfordringer. Et særligt af forskere havde også som eneste opgave at kortlægge, hvad der potentielt kunne gøre, at Huawei satte tingene over styr.
Det målrettede arbejde med en strømlinet præstationskultur gør, at gigantvirksomheder som Alibaba eller Huawei fremstår så imponerende hurtige og særdeles innovative.
- Kampen om de bedste hoveder
Der er ikke mange steder, der er større forskel på de bedste og de næstbedste hoveder end på teknologiområdet. Kineserne er i færd med at dominere på de bedste universiteter i Vesten. På MIT, Harvard og Oxford udgør den kinesiske andel af de internationale studerende hele 24%, 20% og 12%. Derudover er der en hurtig stigning i interessen blandt nyuddannede vestlige studerende, der ønsker at arbejde i Asien, da de kan se, at tyngdepunktet i verden bliver flyttet.
En leder på StartupSalat (FinTech Hub) fik spørgsmålet fra en i ledergruppen om, hvad der adskilte Europa og Scenzhen. Hun svarede hurtigt og lidt irriteret: "Europa er et dejligt sted at tage på ferie eller at blive gift, men man tager ikke dertil for at arbejde, hvis man vil ændre verden".
Det svar vil jeg huske i lang tid. Jeg er overbevist om, at Sparebanken Vest med tiden ikke bliver bedre end den tiltrækningskraft, vi har til at tiltrække de bedste hoveder. Dette vil også være tilfældet for lande og regioner.
- På vej mod et digitalt diktatur?
Det er umuligt at ikke kommentere manglen på beskyttelse af personoplysninger i Kina. Det gjorde et stort indtryk.
På mange måder bevæger Kina sig mod et digitalt diktatur, hvor borgerne ved hjælp af massiv indsamling af alle typer data bliver scoret fra et socialt pointsystem. De systemer, der implementeres, minder om computerspil ved at man sorterer indbyggerne i otte forskellige kategorier fra "AAA" til "D" – upålidelige. Men i modsætning til en spilverden er konsekvenserne for kineserne meget virkelige.
For os virker dette skræmmende og svært at forstå. Byer som Bejing bliver nu 100% dækket med kameraer, og myndighederne kan genkende borgerne ved hjælp af gangmønster og ansigtsgenkendelse. Hvis du går over for rødt lys, får du en bøde på mobilen lige efter, og du får et klip i din "borgerscore".
Mens vi taler om beskyttelse af personoplysninger, taler de om et sikrere og mere retfærdigt samfund. Der er ingen tvivl om, at overvågningen og den omfattende dataindsamling giver bedre kreditbeslutninger, lavere kriminalitet og øget produktivitet. Men det, der blev præsenteret, gjorde os meget urolige, men ud fra de svar, der blev givet, virkede det ikke som om, at dette blev opfattet som et stort problem for indbyggerne. Det virkede ganske enkelt, som om de var vant til at blive overvåget. Forskellen var bare, at overvågningen nu var digital.
- Kundefokuserede som få
En rød tråd hos alle, vi besøgte, var et stort engagement i at løse kundeproblemer og sætte kunden i centrum. Vi blev modtaget med en gæstfrihed og en evne til at opbygge relationer, som jeg tror, vi kan lære meget af. Det var også spændende at høre, hvordan de sendte nyuddannede ud for at arbejde sammen med kunderne tidligt i karrieren. I Huawei (som henter over 50% af sin omsætning uden for Kina) blev nyuddannede udstationeret i udlandet for at få kundeerfaring. Hvis de får succes på to markeder, blev de forfremmet til andre lederroller. Jeg tror, at den store grad af fokus og vilje til at give ledere kundeorienteret erfaring og indsigt er smart.
På flyet hjem er jeg fyldt af ny inspiration, men også en indre uro. En uro relateret til, at vi i Norge er mange kilometer væk fra den sult, vi så i Kina. En sult, der handlede om at indtage positionen som verdens førende nation inden for det, der er afgørende for fremtidig velstand – innovation og digitalisering.
Olien og klog forvaltning af vores fælles værdier har betydet, at vi har været gennem en fantastisk udvikling som nation. Men det har også betydet, at vi ikke kan prale med den sult og forandringsvilje, som 1,4 milliarder kinesere har.
Den ene af Intels to grundlæggere har sagt det præcist:
Success breeds complacency. Complacency breeds failure. Only the paranoid survive.