LEDIG STILLING
ANDET
Platform Engineer – Open Source & Kubernetes
KØBENHAVN
Er du en erfaren platform engineer med en passion for open source-teknologier? Så er det nok dig, vi leder efter!
Hos Knowit hjælper vi nogle af Danmarks mest ambitiøse virksomheder og offentlige organisationer med at bygge robuste, sikre og moderne platforme. Vi arbejder bl.a. med alt fra Linux, Kubernetes og OpenShift til virtualisering, automatisering og cloud – og vi søger nu en erfaren kollega, der vil være med til at forme fremtidens infrastrukturløsninger.
Hvis du motiveres af komplekse tekniske udfordringer, stor faglig frihed og dygtige kollegaer, så læs videre.
💡 Hvad går jobbet ud på?
Som en del af vores Infrastruktur-team bliver du en central spiller i leverancen af open source-baserede platformsløsninger til både offentlige og private kunder.
Du bliver en af de profiler, kunderne læner sig op ad, når der skal træffes beslutninger om platforme, arkitektur og teknologivalg. Derfor kommer du ikke kun til at arbejde med implementering, men også med rådgivning, design og teknisk sparring.
Du får mulighed for at sætte dit præg på løsninger, der skal fungere i praksis – ofte i miljøer, hvor kravene til stabilitet, sikkerhed og skalerbarhed er høje.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
Rådgivning om moderne open source-platforme og infrastrukturløsninger
Design og implementering af container- og virtualiseringsplatforme
Automatisering af drift og deployment-processer
Teknisk sparring med kunder, arkitekter og udviklingsteams
Fejlsøgning og optimering af komplekse miljøer
Bidrag til arkitektur- og løsningsdesign
🧠 Du kommer blandt andet til at arbejde med
Kubernetes, OpenShift og Rancher
Docker og Podman
Linux-platforme
Virtualisering med blandt andet KVM
Teknologier og produkter fra Red Hat, SUSE og Ubuntu
Vi forventer ikke, at du er ekspert i det hele. Til gengæld forventer vi, at du har en solid teknisk ballast, stærke holdninger til god infrastruktur og lysten til konstant at udvikle dig.
🙌 Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
Har minimum 5 års erfaring med infrastruktur, platform engineering, drift eller konsulentarbejde
Har solid erfaring med Linux og open source-teknologier
Har arbejdet med containere og containerorkestrering
Har erfaring med virtualisering og moderne platformsløsninger
Kan omsætte tekniske muligheder til konkrete løsninger og anbefalinger
Er komfortabel i dialogen med både teknikere, arkitekter og beslutningstagere
Og som person:
Er nysgerrig og fagligt ambitiøs
Tager ansvar og arbejder selvstændigt
Trives i komplekse tekniske problemstillinger
Deler gerne din viden med andre
Har lyst til at udvikle både kunder, løsninger og kollegaer
Bonuspoint, hvis du har bygget dit eget homelab. Vi møder ofte kolleger, hvor interessen for open source ikke stopper, når arbejdsdagen er slut.
🚀 Derfor skal du vælge Knowit
Hos Knowit bliver du en del af et fagligt stærkt miljø, hvor teknologi, samarbejde og videndeling går hånd i hånd.
Vi tilbyder:
Spændende projekter hos nogle af Danmarks største virksomheder og offentlige organisationer
Mulighed for at præge arkitektur, teknologivalg og tekniske beslutninger
Et stærkt fagligt fællesskab med erfarne specialister
Fokus på læring, certificeringer og faglig udvikling
Frihed under ansvar og fleksible arbejdsforhold
En kultur, hvor vi hjælper hinanden med at lykkes. Og hvor vi har det sjovt imens!
📣 Lyder det som dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig.
Send din ansøgning og dit CV via linket – eller tag fat i Arik Twena på Arik.Twena@Knowit.dk, hvis du vil vide mere om rollen, før du søger.
Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning så hurtigt som muligt.
Om Knowit
Knowit er et børsnoteret nordisk digitalt hus med ca. 3.700 kollegaer på tværs af Norden. Vi er på en vækstrejse, der kun lige er begyndt, og ved at kombinere strategisk rådgivning, teknologisk ekspertise og kreative løsninger skaber vi digitale muligheder og langsigtet værdi for vores kunder.
I Knowit Solutions Danmark er vi ca. 125 medarbejdere. Vi kombinerer stærk faglighed med en decentral og entreprenant kultur præget af høj grad af autonomi, ansvar og samarbejde. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes tæt på kunderne – og af engagerede mennesker, der har frihed til at træffe beslutninger og tage initiativ.
Vores værdier – Anstændige, Tilgængelige og Innovative – er ikke bare ord på en plakat. De er en del af den måde, vi samarbejder med kunder, kolleger og hinanden på hver dag.
Vi holder til i lyse og inspirerende lokaler oven på Bremen Teater ved Vesterport i København. Her mødes vi til fælles kontordage, faglige arrangementer, videndeling, fredagshygge og sociale aktiviteter. For os er det vigtigt, at det både er udviklende og sjovt at gå på arbejde.