Dploy er en platform, der er udviklet specielt til at automatisere behandlingen af låneansøgninger. Platformen henvender sig til finansielle virksomheder, der tilbyder leasing, leasing af udstyr til virksomheder, salgsfinansiering/usikrede kreditter, boliglån, lån, kreditkort og andre finansielle produkter til deres kunder. Kunder og samarbejdspartnere som mellemled og agenter kan også få kreditgodkendelse på få sekunder.
Dploy fik et nyt look i efteråret, men har eksisteret siden 1999 og mere end 500 mia. kroner har bevæget sig gennem platformen siden da.
– Mere end halvdelen af al bilfinansiering i Norge sker gennem Dploy, siger Rolf Kleppestø, forretningsudvikler hos Knowit, firmaet bag Dploy.
Fra verdens første onlinebank til BankID og Vipps
Siden Knowit skabte Norges første onlinebank for næsten tyve år siden, har virksomheden udviklet nye, selvbetjente løsninger til store dele af det finansielle Norge. I dag bruges løsningerne af næsten alle norske banker, når det handler om bilfinansiering, foruden anden finansiering og leasing.
– Vi digitaliserer hele processen, fra indsamling af oplysninger, kreditvurdering, underskrivelse og sikkerhed og til udbetaling, siger Kleppestø.
Knowit står også bag mange af markedets mest moderne løsninger inden for bankvæsen og finans og har været dybt involveret i BankID og Vipps (den norske ækvivalent til Swish).
Kundetilpasning
Og platformen har en unik fleksibilitet. I stedet for at finansielle virksomheder skal tilpasse sig et stift og standardiseret system, kan Dploy tilpasse sig dem.
– Vores løsninger kan kobles sammen med eksisterende infrastruktur eller stå helt på egne ben, siger Kleppestø.
Nogle af de største aktører i finansverdenen bruger allerede Dploy. Blandt dem kan nævnes BMW, Volkswagen, DNB Finans, Santander og Brage Finans.
Forretnings- og IT-udviklingschefen hos EasyBank, Lars Petter Ulveseth, siger, at de valgte Dploy, fordi de ønskede et system, der var fleksibelt og effektivt for dem.
– Hver dag håndteres 2.000 ansøgninger i vores systemer. Dploy er en central byggesten i vores drift og fleksibilitet giver mulighed for hurtige ændringer, hvilket er meget vigtigt i vores branche.
Han fortæller også, at det giver en stor tryghed, at flere nordiske spillere i samme branche bruger Dploy.
– Det betyder, at Knowit altid er på forkant, når det handler om den videre udvikling, siger Ulveseth.
Kom i gang med Dploy
Vil du gerne tilbyde dine partnere et brugervenligt og effektivt værktøj, der letter hele værdikæden, fra indgåelse af kontrakt til betaling?