Koncept

Når analysearbejdet er gennemført, og omfanget er defineret, indleder vi konceptarbejdet. Denne fase udarbejder alle bærende idéer for løsningen. Konceptet svarer altså på, hvordan de forskellige krav kan realiseres på en sammenhængende måde, som samtidigt leverer de opsatte mål.

Designretningslinjer

Vi udarbejder designretningslinjer for at reflektere varemærket i brugeroplevelsen. Det handler om designbeslutninger på højt niveau, som afgrænser antallet af mulige retninger for konceptarbejdet. På dette tidspunkt begynder vi også at kigge på det grafiske udtryk. Vi skaber style tiles, et slags detaljeret moodboard, som fokuserer på farvevalg, skrifttype og billedsprog. Det angiver den grafiske fremtoning og giver en fornemmelse af detaljedesignet.

Konceptualisering af idéer

Vi laver mere konkrete forslag af de bedste idéer fra idéworkshoppen. Resultatet skal være visuelt attraktivt og dække vigtige dele af konceptet. De skal fungere som bærere af idéerne på højt niveau. De bliver lette at præsentere og kommunikere videre i din virksomhed.

Struktur

Indholdskravene og funktionskravene, som tidligere kun har været en liste, grupperes på et logisk niveau. Grupperne skabes på baggrund af hvordan vi tror, at de besøgende bedst tager informationerne til sig. Vi finder på nogle gode betegnelser for grupperne. Grupperne og betegnelserne udgør webstedets navigationsstruktur. Vi udarbejder et sitemap, som vi tester på brugere, og som du skal godkende.

Interaktionsdesign

Funktionerne, som henvender sig til webstedets besøgende, indplaceres i strukturen. Når funktionen indeholder mere end et trin, kortlægges hvilke trin, der er tale om, og hvordan de forholder sig til hinanden. Resultatet er et logisk interaktionsdesign, som kan sammenlignes med et flowdiagram. Her kan du se, hvilke trin der skal implementeres.

Wireframes

Vi udarbejder og bestemmer, hvordan grænsefladen skal se ud i forskellige skærmopløsninger. Skitserne er enkle og derfor kan vi sammen udforske forskellige alternativer. Normalt begynder vi at skitsere rammestrukturen - altså sidehoved, sidefod og alle vigtige navigationselementer. Vi plejer at begynde med den mindste skærmstørrelse (mobil) og fortsætter derefter med versioner til de større skærme. Vi beslutter, hvilke sideelementer der skal ligge på de sidetyper, der er mest fremtrædende. Wireframe-skitserne forsynes med forklarende tekster og referencer til, hvilke krav de matcher i backloggen.

Navigationsdesign

Navigationen skal også være i fokus, da den plejer at indeholde mange forskellige situationer, der skal fastlægges og designes. Navigationsdesignet udarbejdes, så det passer til de skærmstørrelser der er valgt, og de funktioner som løsningen skal indeholde.

Informationsdesign og tonalitet

Når vi skaber grænsefladedesign for løsningens funktioner, er der behov for tekst, der beskriver formularfelter, knapper samt prompt- og hjælpetekster. En del funktioner kræver desuden også et vist informationsdesign. I denne fase kan løsningen for indholdskravene konkretiseres ved, at vi skaber indhold, der har den rette tonalitet og er tilpasset, for at opnå god læsbarhed i de foreslåede sidetyper. Informationsdesignet tager også hensyn til f.eks. SEO-aspekter, som afhænger af indholdets udformning, og hvordan nøgleord anvendes.

Test og godkendelse

Allerede inden konceptet er fastlagt, kan der gennemføres tests for at se, om det fungerer for rigtige brugere. Eksempelvis kan strukturens grupper testes ved at fremlægge et scenario for en forsøgsperson. Personen skal senere pege på, hvilken menu-overskrift vedkommende vil søge under. Også wireframes kan testes på rigtige brugere, for at opfange eventuelle mangler tidligt i processen. Inden vi afslutter konceptfasen og indleder designfasen, gennemføres en høringsrunde for at få en designgodkendelse for alle de skitser, der er produceret.