Brugerundersøgelser

De fleste statistikværktøjer fortæller noget om, hvordan brugerne af websteder eller mobile applikationer anvender løsningerne. Desværre afslører de ikke brugernes egentlige behov - og hvilke værktøjer de efterspørger. Knowit har lang erfaring med forskellige former for brugerundersøgelser. Vi gennemfører kvalitative dybdegående interviews og observationer, brugervenlighedstests og webanalyse. Hvilken form og hvilket omfang undersøgelsen skal have, afhænger af den opgave, der skal løses

Interviews og studier i marken

Når vi har brug for at forstå brugerne og deres situation mere detaljeret, så gennemfører vi dybdegående interviews og studier i marken. På basis af en lang række spørgsmål og vha. interviewteknik får man svar på, hvad forskellige brugere mener fungerer godt/dårligt, hvordan og hvornår de bruger løsningen og forslag til, hvad der skal til for at blive bedre. Ved at besøge brugerne ude i marken observerer vi sammenhænge, miljø og den faktiske brugersituation. Disse undersøgelsesmetoder resulterer i en række oplysninger og opdagelser. De bliver anvendt som input til at opsætte målsætninger, definere målgrupper og formulere forbedringer.

Kombiner brugerdata

Brugerstatistik fra eksempelvis indlogninger og Google Analytics gengiver brugerdata på en kvantitativ måde. Her får man basale data som fx hvilke enheder der bruges, ligesom browserversioner, operativsystemer og skærmopløsninger kan identificeres. Hvis scriptet og målingerne er korrekt opsat, kan man også se, hvor ofte der sker fejl, hvad brugerne finder eller ej, hvor de springer fra og hvor de kommer fra, hvor ofte de vender tilbage og hvad de søger på. Når denne type af kvantitative data kombineres med kvalitative data fra interviews og makrotrends, skabes velunderbyggede brugeroplysninger.

Målgruppedefinition

Viden skal præsenteres på en måde, der kan bruges i arbejdet med at udforme den pågældende service eller det pågældende produkt. Den mest etablerede måde er at anvende Personas. Data fra undersøgelserne anvendes til at udtrykke en eller flere fiktive brugere baseret på virkelige data. I denne personbeskrivelse fanges f.eks. interesser, holdninger, personlighed, følelser, hvad man kan lide og ikke kan lide, hvad man har brug for i forskellige situationer i løbet af kunderejsen. Med et navn og et foto bliver personen lettere at relatere til, når designbeslutningen skal træffes.

Brugergrupper

Personas gengiver overordnede målgrupper og fungerer særligt godt, når man skaber kommunikation. Når det handler om detaljeudformning i en digital løsning, anbefaler vi, at den brugerorienterede arbejdsmåde suppleres med brugergrupper. Disse formuleres på baggrund af fælles brugerbehov som at Vide, Føle, Gøre og hvad brugere Skal gøre i en bestemt situation. En virkelig bruger bevæger sig mellem brugergrupperne, afhængig af brugssituationen, men brugergrupper er koblet stærkere sammen med løsningens omfang med hensyn til indhold og funktionalitet. Brugergrupper udgør sammenhængen mellem effektmål og initiativer - de aktiviteter man udfører i løsningen, f.eks. udformer og udvikler funktioner, skaber indhold, introduktions- og lanceringsaktiviteter.

Grundlæggende underbygget viden

I alle systemer, der er beregnet til mennesker, opstår værdien først rigtigt, når de anvendes. Derfor er arbejdet med at underbygge brugeroplysningerne grundlæggende for at opnå succesrige løsninger. Ved at styre efter effektmål bliver det naturligt at sikre brugeroplevelsen, gennem test og inkludering af introduktions- og lanceringsaktiviteter i løsningen. Kontakt os, så fortæller vi mere om, hvordan man skaber løsninger, som når ud til brugerne og skaber nytteværdi.

Kontakt os

Stine Reesen

CEO, Knowit Experience København

Kontakt mig

	Kontakt mig

Til toppen