Customer experience skal gøre det komplekse simpelt
Utopus Insights er et uafhængigt energianalyse-selskab fra New York, der inden for sit første leveår blev opkøbt af Vestas på grund af sin ekspertise inden for digitaliserings-software. Utopus har pålagt sig selv den udfordring, det er, at skabe forudsigelighed i en uforudsigelig verden. Det gør de ved at tage kraften fra Big Data og stikke den i hænderne på de faktiske brugere på tværs af den verdensomspændende energisektor.
Utopus er dedikerede til at udvikle løsninger, der kombinerer overlegen analytisk kraft med fremragende customer experience.
Ved at gøre mulighederne inden for Big Data og Machine Learning tilgængelige og brugbare for alle, lige fra on-site-teknikeren til CEO'en, er Utopus hurtigt blevet en foretrukken samarbejdspartner inden for bæredygtig energiudvinding.
Knowit Experience er Utopus' customer experience partner, og vi arbejder tæt sammen for at overkomme udfordringen i at gøre det komplekse simpelt. Det er nemlig nøglen til at skabe kraftfulde, analytiske løsninger, som brugerne let kan tilgå og begynde at bruge i deres arbejde. Ved at udfylde det hul kan vi låse op for et enormt potentiale både for vedvarende energi og for miljøets bevarelse.