Spring til hovedindhold
Til Knowits hjemmeside

LEDIG STILLING

SOFTWARE DEVELOPMENT & ARCHITECTURE

Frontend Developer

KØBENHAVN

Trives du med at bygge digitale oplevelser? Elsker du, når design og funktionalitet går hånd i hånd, og du kan se dine linjer kode blive til noget, folk faktisk bruger?

Del via email

Hos Knowit skaber vi digitale løsninger for nogle af landets førende virksomheder. Vores kunder ved, at teknologi spiller en afgørende rolle i at flytte deres forretning, og vi arbejder hårdt på at være på forkant med udviklingen, så vi kan guide vores ambitiøse kunder bedst muligt.

Det stiller store krav til vores løsninger, som skal være brugervenlige, skalerbare og i takt med kundernes behov. Og det er her, du kommer ind i billedet.

Hvem er du?

Du har minimum 3 års erfaring som frontend udvikler – gerne fra et bureau. Vi håber, du kan tjekke flere af følgende bokse af:

  • Erfaring med frontend-udviklingskompetencer (HTML, CSS og JavaScript).
  • Erfaring med TypeScript er et stort plus.
  • Erfaring med ReactJS, Next eller andre frontend frameworks er en fordel.
  • Erfaring med skalerbare CSS frameworks som f.eks. Tailwind CSS er en fordel
  • Forståelse eller erfaring med agile udviklingsprincipper.
  • Vant til at sparre og samarbejde med andre udviklere i et team bl.a. ved brug af code-reviews og peer-reviews.
  • Erfaring med browserkompatibilitet, progressive enhancement og fallback strategier er en fordel
  • Forståelse eller erfaring med web-performance, SEO, unit testing, API-arkitektur, tilgængelighed, komponent-arkitektur og genbrugelighed, responsive web design, design systemer mm.
  • Erfaring med både content og ecommerce websites.
  • Lyst til at rådgive kunder om teknologi og en interesse for at opbygge relationer og dele din viden.
  • Er nysgerrig af natur og kan ikke lade være med at følge med i de nyeste frontend nyheder, digitale trends og tendenser og ser det som et kompliment at blive kaldt en nørd.
  • Værdsætter et stærkt socialt miljø og nyder at være sammen med dine kolleger, hvad enten det er på arbejde, i gamer-klubben, quizklubben eller tennisklubben.

Hvad vi tilbyder

Du får selvfølgelig en attraktiv løn- og pensionspakke svarende til dine kvalifikationer, sundhedsforsikring, frokostordning og bureauverdenens bedste kaffe. Men først og fremmest skal du vælge Knowit som arbejdsplads, fordi det er sjovt at være her - både i og efter arbejdstid. Derudover vil du få rig mulighed for at få det ansvar, du ønsker - hvis du har drive og høje ambitioner, er der ingen begrænsninger.

Her er branchens skarpeste hoveder samlet i store, lyse lokaler, hvor kunderne er ambitiøse, og vi kan garantere, at du konstant udvikler dig, da to dage aldrig er ens. Her er der plads til at udfordre hinanden og grine sammen - også når der er run på. Du vil kunne tilrettelægge din arbejdstid med stor fleksibilitet, så alle hverdagens ender kan gå op.

Hos Knowit føler vi et ansvar både over for planeten og mennesker. Derfor har vi fokus på bæredygtighed i vores digitale løsninger, og vi arbejder aktivt med diversitet og inklusion. Det er vigtigt for os, at alle har lige muligheder for at lykkes - uanset etnicitet, køn, alder, overbevisninger og alle de andre karakteristika, der gør dig til den, du er.

Lyder det som noget for dig?

Så tøv ikke med at sende din ansøgning vores vej. Vi indkalder løbende til samtale, da vi håber at ansætte den rette hurtigst muligt. Vil du vide mere om jobbet, så kontakt Thomas Mogensen, Solution Architect & Team Lead på thomas.mogensen@knowit.dk

Lignende job