Spring til hovedindhold
Til Knowits hjemmeside

SYSTEMUDVIKLING

Mobil-apps

Uanset om du ønsker at udvikle en app, der hjælper dine brugere i hverdagen eller i forbindelse med forretningsudvikling, så kan vi hjælpe dig med at sæt en ny standard for brugeroplevelse og funktionalitet og bringer vi dig tættere på dine brugere end nogensinde før.

Emotionelt design

En app er mere end et sæt funktioner. Det er en oplevelse. Brugeren skal føle sig kompetent, tilfreds, tryg og glad. Derfor er emotionelt design en væsentlig kvalitetsparameter. Brugere er for det meste ikke kun rationelle. Brugere er mennesker – og den menneskelige faktor er god at tænke ind. Faktisk kan den være hele forskellen på, om vi "løser opgaven", eller om vi skaber en gedigen succes. Det er vigtigt at arbejde med i alle løsninger.

Visuelt design 

Almindeligvis findes der allerede en visuel identitet, appen skal overholde. Det vil sige, at kunden anviser de visuelle rammer, appen skal designes inden for i form af f.eks. farvepalette, logo og generelle designguidelines. Alternativt udarbejder vi en unik visuel identitet til appen. Udarbejdelse af look and feel, navigation og design-assets indgår som en naturlig del af udviklingen af et Proof of Concept. 

Vedligehold

Det er selvfølgelig vigtigt, at appen holdes ved lige, og at der står nogen klar til at gribe, hvis der er noget, der skal fikses nu og her. Det kan vi, fordi vi i Knowit har en fast udviklerstab, der er dedikeret til udvikling af apps.

Vores apps udvikles af danske udviklere med base i Danmark. Alle udviklere er fastansatte hos Knowit. Det betyder, at vi har let ved at supportere appen efterfølgende. Vi er specialiseret i ikke bare at levere en løsning, men også i at holde den opdateret. 

Som eksempler kan nævnes 

  • Lagkagehusets app, som vi udviklede i 2015 og har vedligeholdt lige siden. 

  • Totalkredits app, som var banebrydende, da vi var med til at udvikle og lancere tilbage i 2012, og som vi har vedligeholdt og opdateret lige siden. 

  • I april 2023 overtog Knowit vedligehold og videreudvikling af Nabohjælp på vegne af
    Det
    Kriminalpræventive Råd
    /Trygfonden.  

Knowit mestrer vi kort og godt den fulde palette: konceptudvikling, lancering, integrationer (f.eks. MitID eller dit kernesystem), design og vedligehold.

I 2022 vandt Lagkagehusets app to awards ved Danish Digital Award. Og i 2025 er vi nu nomineret til to awards i kategorierne Best Website og Best in System Design. Det er vi stolte af – og ikke mindst fordi, det er et eksempel på, hvordan vi har hjulpet vores kunde med at genbruge deres forretningslogik i et omnichannel-setup.

2025 har vi overtaget Lagkagehusets website og gjort det til en aktiv salgskanal baseret på rigtig meget genbrug af god kode, der allerede virker. 

Platform

Vi er ikke firkantede omkring valg af teknologistak. Langt de fleste apps, der påbegyndes i dag, er udviklet i Flutter (Googles bud på cross platform). Det betyder, at der kun er én sourcekode til både iOS og til Android. Hvis vi skal udvikle en app, der gør meget brug af f.eks. kamera, GPS, (telefonens indbyggede værktøjer), er det værd at overveje, om det er bedre at udvikle dem native dvs. med to forskellige sourcekodebiblioteker til hhv. Android og IPhone /iOS. Der er ikke nogen facitliste. Det er noget, vi forholder os til fra gang til gang. 

Som eksempel på en app udviklet i Flutter kan vi nævne Copenhagen Visitor, som vi har udviklet på vegne af Københavns Kommune. Den er målrettet turister – og så er det jo smart, at den er AI- baseret, så man kan kommunikere med den på det sprog, man nu engang taler.

Loyalitetsapps

Vi arbejder tæt sammen med Loyalty Key og er stolte af at levere den tekniske implementering og vedligehold af både VISA og CashBack-appen. Her har vi fungeret som implementeringspartner. 

Til daglig er vi ansvarlig for drift af Lagkagehusets app, og vi synes i al ubeskedenhed, at vi ved lidt om, hvordan man implementerer et loyalitetskoncept. 

Relaterede cases

Slide 1 of 4

Kom godt i gang

Vi tager os af hele processen – fra idéudvikling, design, udvikling og lancering. Kontakt os for at høre mere.

Ursula Krogsbøll

Director, Digital Innovation

Knowit Solutions