Spring til hovedindhold
Til Knowits hjemmeside

CASE

KAPPAHL GROUP

Sådan giver AI-agenten, Alva, Kappahl Group et løft i deres content

RETAIL & COMMERCE

Det er blevet betydeligt sværere at fange forbrugernes opmærksomhed på de sociale medier, i en tid hvor indhold i stigende grad er automatiseret og generisk. Og når man først har fanget dem, er udfordringen at holde på dem, loyale følgere er den mest værdifulde ressource man kan have. I samarbejde med Kappahl Group har vi erstattet mavefornemmelser med datadrevet præcision via AI-agenten Alva, en usynlig community manager, der forudser målgruppens reaktion, før indholdet publiceres.

    AI
    E-commerce

Alva: hende der giver dig ro i maven inden du trykker “publish”

Du har fundet det perfekte billede af et par babystrømper, finjusteret den helt rigtige tekst og er klar til at udgive. Men tvivlen melder sig: vil opslaget ramme plet, eller drukne i feedet? Med Alva kender du svaret på forhånd. Ved at analysere års kampagnedata, billedvalg og tonalitet giver hun dig en præcis prognose for, hvordan indholdet vil lande hos netop dit community. 

Bag kulisserne arbejder en avanceret backend-arkitektur integreret direkte med Instagram. For brugerne betyder det, at komplekse data forvandles til et enkelt værktøj, der gør marketingteamet i stand til at optimere deres indhold med høj relevans i hvert eneste opslag. 


Hvordan et lille pilotprojekt blev startskuddet til stor forandring

Hvor starter man, når AI-implementering føles kompleks og svær at gribe an? Ofte står tunge strategier i vejen for reelle fremskridt, så derfor blev opgaven afgrænset, for hurtigt at kunne vise værdi. Et konkret pilotprojekt på sociale medier viste, at AI-agenter er både praktiske og håndterbare i praksis. Selvom det stadig er tidlige resultater, peger de allerede i en klar retning. Indtil videre ser Kappahl Group: 

  • En halvering af tiden brugt på tekstforfatning og planlægning af organiske opslag 

  • Øget engagement, hvor tidlige test viser en klar effekt af Alvas anbefalinger 

  • Både højere kreativt niveau og mere relevant indhold 

Arkitekturen bag agenten Alva

Bag Alva ligger der selvfølgelig et stærkt stykke kodearbejde og algoritmer, men også et tæt samarbejde mellem UX-design, AI-arkitektur og Kappahl Groups egne forretningseksperter. 

Løsningen er bygget teknologiagnostisk med en Microsoft First-strategi, hvilket har resulteret i en tjeneste, der ikke bare kan håndtere tunge datamængder, men som også er reelt brugervenlig i det daglige arbejde. 

Gradienter - lilarosa
Gradienter - lilarosa

Tre stærke fagligheder, én fælles retning

Samarbejdet forenede Knowits ekspertise med Kappahl Groups erfaring og Microsofts teknologi, hvilket gjorde opstarten usædvanligt kort. Projektet blev gennemført som en fælles investering, hvor alle parter delte både risikoen og passionen for innovation. 

Organisationen er gået fra at tale om AI-agenter til reelt at bruge dem. Succesen med Alva skalerer nu videre til flere brands i koncernen. For Kappahl Group var Alva ikke slutstationen, men startskuddet til en helt ny måde at drive deres content på. 

Jeg forbinder den kreative idé med den konkrete forretningsværdi. Ved at analysere aktuel data hjælper jeg teamet med at slippe de manuelle processer, så de kan bruge kræfterne på indhold, der har reel effekt. Målet er simpelt: vi skal tage beslutninger, der løfter både vores community og vores resultater i hvert opslag.

Alva

AI-agent hos Kappahl Group



Har I brug for at gøre jeres content mere præcist og databaseret?

Vi arbejder med alt fra AI-agenter og content-optimering til UX og teknisk arkitektur, uanset om det er sociale medier, e-handel eller andre digitale kanaler. Kontakt os for en uforpligtende dialog. 

Urban Nyblom

Business Director