CASE
HUNGRY
Hungry: En smagfuld app-oplevelse
Hungry vil gøre online madbestilling så nemt, ærligt og nede på jorden som muligt. Derfor bad de os om hjælp til at gentænke én af deres vigtigste kanaler: app’en. For når man som Hungry opererer i et marked, hvor convenience er grundpræmissen, og produktet er digitalt, så skal en app ikke bare fungere – den skal være den bedste af sin slags på markedet.
Nyt interface gør det let at blive mæt
Der kan være stor kompleksitet i at få noget til at se let ud. Udbringningstid, minimumspris, anmeldelser og åbningstider er nyttige informationer, men det er meget at forholde sig til, når blodsukkeret styrtdykker.
Med brugertests fandt vi frem til den perfekte balance mellem vigtig viden og larmende info, og selv på en lille skærm er Hungry nu lækker og intuitiv at navigere i.
Micro moments med mening
Hungrys app skulle ikke kun levere convenience, den skulle også vække følelser hos brugeren. Derfor er micro copy og micro interactions designet til at forstærke, støtte og anerkende brugerens følelser.
Det krævede en ny brand personality med humor og ærlighed i højsædet. Og med en ny, international tone of voice, der matcher den nye identitet, er Hungry gearet til den digitale verden.
God mad skal deles
Det skal være let at bestille til mad til champions league-aftenerne, forfesten eller de sene timer på kontoret. Med group order kan man tilføje mad til den samme bestilling - også selvom man sidder hver for sig.
The usual, please
Langt fra alle har lyst til at tage på en kulinarisk opdagelsesrejse, når de skal bestille take away. Faktisk bestiller mange brugere det samme – igen og igen. Derfor introducerede vi One Click Order, så brugeren kan få sin søndagspizza med ét enkelt klik. Han behøver ikke engang sit kreditkort - han kan blot betale med fingeraftryk eller face recognition.
Vil du vide, hvordan vi kan hjælpe dig?
Du er velkommen til at ringe eller sende en besked, så kontakter vi dig.
Mikkel Olesen