Kom til tops i Googles søgeresultater med SEO
Kunderejsen starter i rigtig mange tilfælde med en søgning på Google. Derfor er der et enormt potentiale i at øge din organiske synlighed. Det er her SEO, eller søgemaskineoptimering som det også kaldes, kommer ind i billedet. Søgemaskineoptimering handler både om at sikre, at din hjemmeside lever op til alle de tekniske krav, samt at dit indhold matcher brugernes behov og giver dem værdi. Lykkes du med disse to ting, vil din hjemmeside klare sig godt i Google. Det lyder jo simpelt nok i sin grundform, men der ligger mange strategiske overvejelser og mange timers gennemtænkt arbejde bag ethvert godt SEO-setup. Det kræver både stor viden om Googles mekanismer og en velsmurt content-maskine at bibeholde god SEO. Hos Knowit Experience har vi stor erfaring med SEO og kan hjælpe dig godt på vej, hvad end du har brug for rådgivning om de tekniske aspekter af SEO eller hjælp til at få lagt en knivskarp content-strategi.



Sådan kan vi hjælpe dig med teknisk SEO
Teknisk SEO handler om at sikre, at dit website lever op til dine brugeres og Googles stigende krav til en moderne hjemmeside. Dette indebærer, at Google og andre søgemaskiner kan crawle, indeksere og rendere indholdet på din hjemmeside. Det er også vigtigt at din hjemmeside loader hurtigt og giver en god brugeroplevelse.
Hos Knowit har vi en struktureret tilgang til teknisk SEO og kan rådgive dig igennem hele processen. Et teknisk SEO-projekt begynder med et teknisk audit. I vores audit gennemgår vi din hjemmeside og undersøger, hvordan den klarer sig på alle tekniske parametre.
Vi dokumenterer alle de tekniske fejl og mangler, vi støder på, og kommer med SEO-venlige løsningsforslag. Derefter prioriterer vi vores findings, så du ved, hvordan du skal prioritere dine ressourcer i udbedringsfasen.
Vi rådgiver også meget gerne dine udviklere om de optimale SEO-mæssige løsninger, når de skal optimere dit website. Endelig laver vi også gerne et opfølgende audit for at sikre, at alle fejl er blevet udbedret korrekt.
Med andre ord: Vi har styr på det!

Vores tilgang til content og søgemaskineoptimering
Godt indhold er den vigtigste ranking-faktor, hvis du vil klare dig godt i søgeresultaterne. Godt content er i Googles øjne content, der opfylder brugernes behov og giver dem værdi. For at du kan producere det rette indhold, er det en forudsætning at du kender dine brugeres behov.
Hos Knowit Experience kan vi hjælpe dig med dette ved at lave en søgeordsanalyse. Søgeordsanalysen giver dig indblik i præcis hvilke søgeord dine brugere og potentielle kunder benytter. Disse indsigter er guld værd, og gør dig i stand til at skræddersy det helt rigtige indhold, hvilket både dine brugere og Google vil sætte pris på.
Vi kan også hjælpe dig med at eksekvere på disse indsigter. I vores analyse grupperer og prioriterer vi søgeordene og giver dig anbefalinger til, hvor meget indhold du bør lave om hvert enkelt emne for at komme til tops i Google. På den måde er det nemt at gå til for dine skribenter.