Knowit og Cybercom går sammen om bæredygtige digitale løsninger
Publiceret 05 maj 2021
Knowit og Cybercom fusionerer for at skabe en stærk nordisk partner med et fælles bud på løsninger til morgendagens behov. Vores kompetencer supplerer hinanden godt. Vi deler værdier og skaber sammen en endnu mere attraktiv arbejdsplads. Vores nordiske DNA bidrager til at blive en stærk partner for vores kunder på rejsen mod en bæredygtig fremtid.
Det fortsættende navn Knowit
Knowit er allerede godt positioneret inden for digital transformation med en bred palette af kompetencer fra systemudvikling (Knowit Solutions), web og e-handel (Knowit Experience) og strategisk rådgivning (Knowit Insight).
Cybercom er specialist inden for mobilitet, IoT, cloud og det voksende forretningsområde cybersikkerhed. Løsningerne er ikke mindst relevante for virksomheder i fremstillings- og telesektoren, og de bliver videreført i det nye nye forretningsområde Knowit Connectivity. På koncernniveau ledes det nye forretningsområde af Annika Nordlander, der har været chef for Cybercoms svenske aktiviteter.
”Gennem denne aftale bliver vi et nordisk kraftcenter for digitale løsninger og en meget attraktiv partner for både kunder og medarbejdere. Samtidig skaber vi gode forudsætninger for en fortsat stærk vækstrejse,” siger Per Wallentin, Koncernchef for Knowit.
Knowit vil samlet set vokse fra 2.600 til 3.800 medarbejdere efter fusionen med Cybercom og vil have kontorer i Sverige, Norge, Danmark, Finland, Tyskland og Polen.
I Danmark omsatte Cybercom i 2020 for 130 mio DKK og har i dag 120 konsulenter på opgaver hos såvel private som offentlige virksomheder. Størstedelen er subcontrator konsulenter, som løser opgaver inden for cloud, systemudvikling, automation og digitalisering via Cybercoms rammeaftaler med danske virksomheder. Således forstærker Cybercom i Danmark Knowits tilbud.
Cybercom bliver - efter godkendelse fra konkurrencemyndighederne – en del af Knowit Solutions Danmark. Her fortsætter Jim Nielsen som adm. direktør. Cybercoms danske direktør Ebbe Bo Hansen, som har udviklet Cybercom til den virksomhed den er i dag, havde før fusionen med Knowit annonceret at han går på pension senest med udgangen af 2021.
Fusionen forventes afsluttet i løbet af sommeren. Den er betinget af godkendelse fra den svenske konkurrencemyndighed og af en beslutning på en ekstraordinær generalforsamling i Knowit den 28. maj 2021.
Knowit inviterer til webcast for at præsentere overtagelsen den 5. maj 2021 kl 10.00. Præsentationen afholdes på engelsk. Link til præsentationen: https://www.investis-live.com/knowit/608bd09323de2919000370b9/khjb Webcasten kan også ses efterfølgende.
Om Knowit
Knowit er en digital konsulentvirksomhed som med integrationen af Cybercom får 3.800 medarbejdere i Norden, flere end 125 danske medarbejdere og et stort netværk af danske subcontractor konsulenter. Knowits leverancemodel inkluderer rådgivning, udvikling, implementering, test, drift og uddannelse ligesom der leveres turn-key projekter såvel som enkeltstående konsulenter til ressource- og/eller kompetenceforstærkning. De faglige temaer som Knowit typisk bidrager med hos kunder er systemintegration/-udvikling, data management, data science/analytics, business intelligence, robotics, cloud transformation, mobile apps, e-business/e-commerce, websites/CMS, customer experience, user experience, marketing automation, communication content mm. ligesom der leveres digital management consulting ydelser som agile, it-operating model, digitaliserings-/IT-strategi, customer & brand strategy, cyber-security, transformation management mm. Knowit har kontorer i Århus og København.