303.000 kroner indsamlet til gavn for flygtninges videregående uddannelse

Publiceret 11 jan 2022 unhcr

I løbet af december måned indsamlede Knowit sammen med kolleger, kunder, partnere og venner intet mindre end 303.000 kroner til fordel for UNHCRs projekt Tertiary Scholarship Program. For hver krone doneret gav Knowit to kroner til projektet.

For de fleste flygtninge er adgangen til videregående uddannelse en hård kamp, eftersom kun 3 procent af unge voksne flygtninge optages på en eller anden form for videregående uddannelse. Det langsigtede mål for UNHCR er at øge den andel til 15 procent i 2030.

Videregående uddannelse er en vigtig forudsætning for, at unge på flugt kan ændre deres egen og andre flygtninges livssituation. Derfor har Knowit i flere år gennemført en årlig indsamling til gavn for UNHCR’s indsats på uddannelsesområdet.

- For os i Knowit er indsamlingen en måde at understøtte FN’s fjerde verdensmål for bæredygtig udvikling: "God uddannelse til alle". Samtidig er uddannelse også noget, som vi fremhæver og fokuserer på i vores eget langsigtede bæredygtighedsarbejde, siger CEO Per Wallentin.

Sammen med kollegaer, venner og kunder lykkedes det i december at samle lidt mere end 303.000 DKK ind, som fuldt ud går til flygtninges videregående uddannelse - til chancen for en mere selvstændig fremtid.

Til toppen