A chair for life
Stokke Tripp Trapp blev sidste år udråbt til århundredets nordiske designvinder af Norges største avis, Aftenposten. I Creuna hjælper vi den norske producent af barnevogne, højstole og andet udstyr til babyer og børn med at få nye tilhængere i resten af verden. Tripp Trapp-stolen fra 1972 er med sit universelle design og bæredygtige materialer et tidløst og holdbart designikon.
De langtidsholdbare egenskaber gør stolen mere aktuel end nogensinde før blandt den nye generation af unge, bevidste forældre over hele verden. Med det som baggrund ruller Stokke deres globale kommunikationskoncept ud: A chair for life.