Solar satser på customer experience
Solar er én af Europas førende sourcing- og servicevirksomheder, særligt inden for el, VVS og ventilation. I 2017 omsatte virksomheden for over 11 milliarder, og mere end halvdelen kom via eBusiness-kanaler. Det gør Solar til én af de allerstørste eCommerce-virksomheder i Nordeuropa.
Det var derfor ikke uden en vis ærefrygt, at vi tilbage i 2016 satte os til bordet for at forny og redesigne Solars digitale kundetilbud. Heldigvis ser de digitale platforme som en essentiel del af deres strategi på lige fod med evnen til at købe ind til den rette pris og udvikle de rigtige services til kunderne.
Som sourcingvirksomhed har det nemlig altid været nødvendigt at forstå markedstrends og tilpasse sig kundernes behov. Globalisering og digitalisering har bare gjort det endnu vigtigere at mestre dette, og Solars nye digitale platforme spiller derfor en hovedrolle i kampen om fortsat at differentiere sig på at have de bedste og mest relevante tilbud til kunderne.