Spring til hovedindhold
Til Knowits hjemmeside

EVENT

Knowit Talks: AI-understøttet sagsbehandling i praksis

Hvordan ser det egentlig ud, når AI går fra vision til virkelighed? Hør, hvordan Sundhedsstyrelsen bruger teknologien i praksis med fokus på kvalitet, aflastning og realistiske gevinster – uden at gå på kompromis med ekspertviden.

Velkommen til endnu et oplæg om AI

Denne gang handler det ikke om fremtidsvisioner, prompts eller PowerPoints – det handler om praksis. Sådan fungerer det i hverdagen hos Sundhedsstyrelsen. Do's and don'ts og hvorfor sagsbehandleren ikke skal afskaffes. Vi kan ikke undvære eksperter med domæneviden, men vi kan hjælpe dem til en bedre arbejdsdag og mindre arbejdsbelastning.

Dagsorden

9.00 – Velkommen, Ursula Krogsbøll, Innovationsdirektør, Knowit

  • Hvordan kommer man godt fra start med AI?
  • Hvordan håndterer man sikkerhed?
  • Hvordan budgetterer man en AI-baseret løsning?
  • Hvordan virker det: Vektorbaserede databaser og hvorfor prompts ikke kan stå alene
  • 9.30 – Seneste trends inden for AI-understøttelse og eksempler på anvendelse
      Oplægsholder: Lasse Løvdahl, Chefkonsulent, Knowit

    • Lasse giver smagsprøver på forskellige kørende løsninger – vi er langt forbi PowerPoints og prompting. “Disruptiv” er et buzzword, men her passer det faktisk.

  • 10.15 – Pause
  • 10.25 – Hvordan ser en AI-baseret sagsbehandlingsløsning ud i praksis?
      Oplægsholder: Katrine Berg, Specialkonsulent, cand.scient., Sundhedsstyrelsen, Enhed for Strålebeskyttelse

    • Vi demonstrerer løsningen, der AI-understøtter sagsbehandling i forbindelse med tilsyn.

    • Vi fortæller, hvordan vi kom i gang, hvordan løsningen virker, og hvilke udfordringer vi mødte undervejs. Fokus er på ensartethed og kvalitet, bedre udnyttelse af knappe ressourcer samt sagsbehandlernes egne erfaringer – og ikke mindst hvorfor sagsbehandleren fortsat spiller en central rolle. En beretning fra det virkelige liv.

  • 11.20 – Opsamling og tak for i dag, Troels Lundgaard Schnor, Dansk IT
  • 11.30 – Mulighed for at netværke og drikke mere kaffe
  • Det kan du se frem til

    Inspiration og indsigt i, hvad der er muligt med AI i 2025: hvordan en fungerende løsning ser ud, og hvordan den bliver taget imod i hverdagen af sagsbehandlerne hos Sundhedsstyrelsen. Vi berører også, hvordan man kan budgettere for en AI-baseret opgaveløsning, og hvordan sikkerhed håndteres, så løsningen kan bestå CISO-testen.

    Gevinsterne kan være store, selv ved små investeringer. Det handler ikke kun om kroner, men også om ressourcer – og i høj grad om kvalitet og lettere belastning for specialistmedarbejderne.

    Målgruppe

    Alle, der arbejder med IT-understøttelse, har ansvar for IT eller arbejder med IT ledelsesmæssigt.