EVENT
Webinar: Fra strategi til eksekvering – sådan får du et CRM, der skaber reel værdi
Drømmer du om et CRM, der er mere end et IT-projekt og en stor database over dine kunder? På dette webinar viser vi, hvordan du med et klart framework igangsætter den rette proces i CRM-rejsen: vælger platform, går fra strategi til eksekvering og udarbejder konkrete use cases, der skaber værdi fra dag ét – med brugeren i centrum hele vejen.

Har I et CRM – eller har I bare en dyr adressebog?
Mange virksomheder investerer stort i CRM-systemer, men oplever, at de ikke bliver brugt rigtigt – eller ikke skaber den værdi, man håbede på. Forskellen ligger sjældent i softwaren. Den ligger i strategien, kulturen og evnen til at eksekvere.
Når CRM lykkes, bliver det en motor for kundeoplevelsen: En fælles forståelse af kunden på tværs af afdelinger, indsigt der omsættes til handling, og relationer der skaber værdi – både for virksomheden og for kunden.
Men det kræver, at du tør stille de vigtige spørgsmål: Hvad skal CRM egentlig kunne hos os? Hvordan sikrer vi, at det bliver brugt i hverdagen? Og hvordan måler vi effekten – ikke bare i datamængde, men i reel forretningsværdi?
Det er netop det, vi sætter fokus på i dette webinar. Med udgangspunkt i et gennemarbejdet CRM-framework tager vi dig med fra strategi til eksekvering – og viser, hvordan du bygger et CRM, der gør en forskel.
Hvad får du?
- En enkel ramme for at forstå hele CRM-rejsen – fra strategi til eksekvering.
- Indsigt i, hvordan du kortlægger de vigtigste forretningsbehov, før man vælger system.
- Konkrete use cases, der viser, hvordan CRM kan skabe værdi fra dag ét.
- Inspiration til, hvordan du sikrer brugerfokus og forankring, så CRM bliver brugt i hverdagen.
Indlægsholdere
Tinna Hougaard, Senior Martech & CRM Strategy Consultant, Knowit
Tinna rådgiver ofte mellemstore og større virksomheder i, hvordan de får maksimalt udbytte af deres CRM- og martech-platforme. Hun hjælper med kunderejser på tværs af platforme – altid med brugeren i centrum – og sikrer, at CRM’en er opbygget til at understøtte kernefunktioner og interne processer i organisationen. Fokus er på at levere reel forretningsværdi fra dag ét, uden unødvendig kompleksitet og rumraketter.
Jonathan Bjerre Guld, Senior Martech Consultant, Knowit
Med over 10 års erfaring hjælper Jonathan virksomheder med salg- og marketing, med at omsætte komplekse digitale muligheder til konkrete initiativer, der skaber reel værdi. Han har en særlig evne til at kombinere teknologisk indsigt med menneskelig forståelse – og rådgiver dagligt om, hvordan data og martech bruges til at styrke relationer i stor skala