Spring til hovedindhold
Til Knowits hjemmeside

CASE

VEJLE KOMMUNE

Sådan gjorde Vejle Kommune AI til en fælles kompetence i organisationen

OFFENTLIG SEKTOR

Hvordan gør man AI til noget, hele organisationen forstår og kan bruge i praksis? I Vejle Kommune gik man fra pilotprojekter til fælles kompetenceløft. Med fokus på mennesker, læring og konkrete use cases blev AI gjort til et redskab i hverdagen.

    AI
    Business Strategy
    Digital Transformation
    Insights

UDFORDRINGEN

En fælles referenceramme på tværs af organisationen

Tidligere arbejdede AI-indsatser mere fragmenteret i organisationen. Målet med forløbet var at skabe en fælles forståelse af, hvad AI kan og ikke kan bruges til i organisationen. Ikke som abstrakt strategi, men som et konkret redskab til at:

  • løse flere og mere komplekse opgaver 
  • styrke kvaliteten i opgaveløsningen 
  • arbejde mere effektivt for borgere og erhvervsliv 
  • træffe bedre, mere oplyste valg om digitalisering 

Forløbet blev udviklet af Joan og Michele fra Vejle Kommune i tæt samarbejde med Knowit og byggede på en klar ambition: 

At give både ledelse og medarbejdere et fælles sprog og en fælles forestillingsevne, så AI ikke blev noget, “nogle få arbejder med”, men noget organisationen kan tale om, vurdere og bruge ansvarligt. 


LØSNINGEN

Et fælles fundament for at arbejde med AI

To parallelle spor: ledelse og medarbejdere 

For at sikre både strategisk forankring, aktiv forandringsledelse og bred involvering blev forløbet designet i to parallelle spor. 

Lederforløbet 

Chef- og ledergruppen arbejdede med: 

  • AI i ledelsesrollen og dens betydning for beslutningstagning 
  • Etiske og juridiske overvejelser i anvendelsen af AI 
  • Strategisk anvendelse af AI og andre digitale værktøjer 
  • Forandringsledelse i en organisation, hvor teknologi ændrer arbejdsgange, roller og kompetencebehov 

Fokus var ikke på konkrete systemer, men på hvordan man som leder skaber retning, tryghed og fælles forståelse i en hverdag, hvor AI bliver en integreret del af beslutningsgrundlaget og kræver aktiv ledelse af forandring. 

Medarbejderforløbet 

Sideløbende deltog en udvalgt gruppe medarbejdere i et praksisnært kompetenceforløb, hvor de blev klædt på til at: 

  • identificere relevante AI-muligheder i deres daglige arbejde 
  • kvalificere idéer via et struktureret use-case framework 
  • vurdere data, risici, værdi og indsats 
  • arbejde hands-on med AI-værktøjer og egne data 

Fra idé til handling

Et centralt element i forløbet var, at idéer ikke bare samles, men arbejdes systematisk videre med. Gennem workshops, use-case-arbejde og proof-of-concept-øvelser fik deltagerne erfaring med: 

  • at skelne mellem, hvornår AI er relevant og hvornår andre digitale værktøjer er bedre 
  • at omsætte idéer til konkrete projektoplæg 
  • at vurdere teknisk og organisatorisk realiserbarhed 

Forløbet blev afsluttet med en fælles dag, hvor ledere og medarbejdere delte indsigter, præsenterede use cases og kvalificerede de mest lovende idéer. 


RESULTATET

Mere end et kompetenceløft

For Vejle Kommune handler arbejdet med digital forestillingsevne ikke kun om AI-projekter her og nu. Det handler om at skabe en organisation, der: 

  • er nysgerrig, men kritisk 
  • eksperimenterer, men med omtanke 
  • forstår både muligheder og begrænsninger 
  • har respekt for, at teknologi også er forandring 

Samtidig understøtter forløbet kommunens arbejde med at efterleve kravene om kompetenceløft i EU’s AI-forordning på en måde, der er meningsfuld, praksisnær og forankret i hverdagen. 


Kontakt os

Vil du styrke jeres organisation til at arbejde ansvarligt og praksisnært med AI,  hvor mennesker er i centrum? 

Kontakt os, hvis du vil høre mere om, hvordan læringsforløb, forandringsledelse og fælles kompetenceudvikling kan gøre AI til en reel styrke i hverdagen. 

Anja Larsen

Lead Public Sector

Knowit Solutions