Spring til hovedindhold
Til Knowits hjemmeside

CASE

ØKONOMISTYRELSEN

Økonomistyrelsen er glad kunde på Danmarks største Oracle Cloud-løsning

OFFENTLIGE SEKTOR

Økonomistyrelsen havde behov for en moderne, skalerbar platform, der kunne sikre ensartede processer og samtidig imødekomme individuelle behov i de enkelte institutioner.

En HR-løsning til hele staten

Statens HR er en central løsning for Økonomistyrelsen, som understøtter HR-processer på tværs af 124 statslige institutioner og mere end 55.000 brugere. Med så mange aktører involveret stilles der høje krav til både systemets robusthed, fleksibilitet og evne til at levere præcis ledelsesinformation.

Økonomistyrelsen efterspurgte en tidssvarende og skalerbar løsning, der kunne samle og tilpasse data, standardisere HR-processer på tværs af staten og samtidig tage højde for de enkelte institutioners unikke behov. 


Tæt samarbejde om omfattende Oracle Cloud-løsning

I tæt samarbejde med Knowit Solutions har Økonomistyrelsen fået implementeret og videreudviklet en omfattende Oracle Cloud-løsning, der dækker hele HR-området. Knowit har stået for alt fra indledende forretningsanalyse og design til konfiguration, tilpasninger og organisatorisk implementering.

Derudover varetager Knowit den løbende driftssupport og videreudvikling på både Oracle Fusion HCM og den tilhørende Oracle PaaS-platform. Nye forretningskrav håndteres agilt og omsættes løbende til funktionalitet med dokumenteret værdi.


Gennemsigtighed og effektivitet i praksis

Resultatet er en veldrevet og gennemtænkt HR-løsning, der skaber transparens og effektivitet i hele staten. Systemet forenkler arbejdsgange og giver ledere og medarbejdere adgang til relevante data og værktøjer.

"Løsningen understøtter samlet set standardiserede og effektive HR-processer i staten, og Knowit agerer som en kompetent og professionel serviceleverandør på både standard Oracle-funktionalitet og på de tilpasninger og integrationer, som gør løsningen komplet.”


Per Helmer Roos, Kontorchef og systemejer,

Økonomistyrelsen


Vil du vide, hvordan vi kan hjælpe dig?

Vi tager gerne en uforpligtende dialog om jeres ambitioner, så vi kan hjælpe jer videre med den rette løsning. 

Finn Fredberg-Hassing

Director, Business Applications

Knowit Solutions