Spring til hovedindhold
Til Knowits hjemmeside

CASE

DSB

Knowit hjælper DSB med at modernisere og cloud-native-modernisere forretningskritisk planlægningssystem

TRANSPORT & MOBILITET

DSB står over for en politisk beslutning om at skulle varetage det samlede sektoransvar for S-banen. I den forbindelse består opgaven af at flytte en række S-banerelaterede systemer til DSB – herunder det forretningskritiske planlægningssystemet ENK-S2.

    Backend Development
    Digital Services
    Digital Transformation

Cloud‑løft af DSB’s vigtige planlægningssystem

Systemet understøtter planlægning af sporspærringer og kørestrømsafbrydelser i forbindelse med vedligeholdelsesarbejde og er centralt for koordineringen af aktiviteter, der påvirker togdriften. Samtidig var løsningen baseret på en ældre on-premise arkitektur, som skulle moderniseres og bringes i overensstemmelse med DSB's Azure-baserede platform og cloud-strategi.


UDFORDRINGEN

Modernisering uden afbrydelser

Den eksisterende teknologi understøttede ikke fuldt ud kravene til fleksibilitet, skalerbarhed og moderne driftsmodeller. Den on-premise-baserede arkitektur krævede løbende vedligeholdelse og passede ikke ind i DSB's målarkitektur.

Samtidig stiller en modernisering af et forretningskritisk system krav om en kontrolleret tilgang, hvor stabilitet og sikkerhed prioriteres gennem hele forløbet.

ENK-S2 er et planlægningssystem til sporspærring og kørestrømsafbrydelse i forbindelse med vedligehold på skinnerne. F.eks. klipning af hæk, reparationer, fjernelse af grafitti m.m. ENK-S2 understøtter planlægning af arbejde, der har direkte indflydelse på togdriften. Systemet skal fungere stabilt og præcist og indgå i koordineringen mellem aktører.


LØSNINGEN

Cloud-native transformation på Azure Kubernetes

Knowits team bestående af projektledere og udviklere gennemfører migrering og teknisk modernisering af ENK-S2 med henblik på at bringe løsningen ind på DSB's Azure-baserede Kubernetes-platform.

Løsningen bygger på at gå fra en ældre .NET framework-baseret arkitektur til en moderne .NET-platform. Applikationen containeriseres i Azure Kubernetes Service og indgår dermed i DSB's standardiserede drifts-setup.

Som en del af moderniseringen tilpasses de eksisterende IIS-baserede webapplikationer en cloud-native arkitektur. Der etableres automatiserede deployments, CI/CD-pipelines, health checks, overvågning og centraliseret logging med henblik på at sikre høj tilgængelighed og dritssikkerhed.

Sikkerhedsmodellen opdateres med moderne autentificering baseret på OpenID Connect og integration til Microsoft Entra ID, herunder rolle- og rettighedsstyring tilpasset DSB's IAM-setup.

Migreringen gennemføres trinvist og i tæt samarbejde med DSB, så løsningen kan overgå til DSB's platform på et teknisk og organisatorisk afklaret grundlag.


RESULTATET

Stabil drift med plads til fremtidens innovation

Projektet bidrager til at bringe ENK-S2 i overensstemmelse med DSB's cloud- og platformstrategi.

Når migreringen er fuldt gennemført, vil løsningen være baseret på en moderne .NET-arkitektur og afvikles på DSB's Azure-baserede Kubernetes-platform. Den containerbaserede arkitektur understøtter en mere skalerbar og robust drift, samtidig med at sikkerhedsmodellen er opdateret i tråd med gældende standarder.

Den forretningskritiske funktionalitet bevares, så systemet fortsat understøtter planlægning af vedligeholdelsesarbejder og sporspærringer som hidtil.

Med Knowits hjælp har vi ikke blot flyttet ENK-S2, men samtidig moderniseret løsningen til at leve op til vores cloud- og platformstrategi. Resultatet er et stabilt og fremtidssikret system på DSB's MAX-platform.


Inge Harder Thygesen - Senior IT Project Manager

DSB

Fremtiden

Med moderniseringen etableres et teknisk fundament, der understøtter videre udvikling og integration med øvrige systemer på DSB's platform. Den nye arkitektur skaber bedre forudsætninger for løbende tilpasninger i takt med ændrede organisatoriske og driftsmæssige behov.


Kontakt os

Overvejer I at modernisere jeres systemlandskab eller løfte jeres løsninger til cloud? Kontakt os – vi deler gerne erfaringer og muligheder.

Freja Blidegaard

Director, Application Management & Collaboration

Knowit Solutions