Det meste af AI-debatten handler i virkeligheden om automatiseringsgrad: Hvor meget kan vi lade en model overtage, og hvor mange medarbejdere kan vi spare væk undervejs? Hybrid Intelligence stiller et andet spørgsmål: Hvordan bygger vi systemer, hvor den menneskelige vurdering fortsat er fundamentet – ikke fordi vi klamrer os til gamle arbejdsgange, men fordi vi bevidst designer det ind i løsningen. Hvis vi overlader alt til AI, bliver vi mennesker gradvist mere uvidende. Hvis vi AI-understøtter mennesket, bliver vi gradvist mere vidende og får langt bedre beslutningsgrundlag, end vi har i dag.

Professor Jacob Sherson, leder af Center for Hybrid Intelligence på Aarhus Universitet, er blandt ophavspersonerne til begrebet Hybrid Intelligence og det tilhørende manifest. Kernen i paradigmet er, at grænsen mellem det, AI kan forudsige, og det, der kræver menneskelig dømmekraft, hele tiden flytter sig, i takt med at modellerne bliver bedre. Den grænse opstår ikke af sig selv. Den skal designes bevidst ind i hver eneste arbejdsgang, ikke lappes på med retningslinjer bagefter.

Manifestet er skrevet til en tid med agentic AI, AI-agenter, der selv handler og træffer beslutninger, og pointen er, at etiske retningslinjer alene ikke er nok. Det kræver et systemisk redesign af arbejdsgange, organisationer og incitamenter, hvis den menneskelige dømmekraft skal forblive fundamentet for vores afgørelser og handlinger. 

I praksis betyder det, at AI's output aldrig præsenteres som et facit. Det er et signal: Her er, hvad maskinen har fundet, hvorfor, og hvor sikker den er – og så er det stadig mennesket, der træffer beslutningen.

Knowit har bidraget med prototyper og løsninger i Jacob Shersons forskningsprojekt og har arbejdet aktivt med paradigmet. Det kan noget! Og vi kan se, at det nu præger vores løsningsdesigns generelt. Fordi det giver bedre løsninger!

Det handler om at forene det bedste fra to verdener: AI'ens hastighed og mønstergenkendelse over store datamængder og menneskets erfaring, kontekstforståelse og dømmekraft. 

Pointen er ikke, at medarbejdernes viden og kompetencer gøres overflødige – det er, at de kan omsættes på nye måder, når det tunge, repetitive arbejde løftes af skuldrene, og opmærksomheden i stedet går til det, der faktisk kræver et menneske.

Sherson og hans forskningsmiljø har udviklet et framework til at omsætte principperne til praksis – både på organisations- og projektniveau.

For at vise, hvad Hybrid Intelligence kan i praksis, når det bliver til software, er det anvendt som fundament for en løsning udviklet for FSC Danmark – nonprofitorganisationen, der certificerer og fører tilsyn med, at produkter kommer fra ansvarligt skovbrug.

FSC Danmark udsteder FSC-varemærkelicenser til virksomheder, der opfylder betingelselserne, og som enten ønsker at promovere færdige, FSC-mærkede produkter til slutbrugere eller ønsker at kommunikere om intern brug af FSC-mærkede produkter.

Trademark Service Providers (TSP'ere) er de medarbejdere, som løbende kontrollerer, at FSC-varemærkelicensindehavere lever op til FSC's licensbetingelser og retninglinjer.

Gjort manuelt er det potentielt timevis af klik gennem markedsføringsmaterialer og dokumentation sammenholdt med licensbetingelser og varemærkeregler: en langsom proces, der varierer fra medarbejder til medarbejder og er svær at skalere, når antallet af licenshavere vokser, eller varemærkereglerne skærpes.

Sammen har vi udviklet Vidi: Et system, der lader AI'en gøre det, den er god til – at scanne store mængder sider og finde mønstre i FSC-varemærkebrugen, mens medarbejderen bevarer den faglige vurdering og det endelige ansvar.

Det gælder også under motorhjelmen. Vidi løser ikke det hele med én stor sprogmodel. Forskellige dele af analysen benytter forskellige, mindre modeller – valgt bevidst til den konkrete opgave i stedet for at overlade det hele til én model uden at forholde sig til, om den rent faktisk er den rette til jobbet. 

Det centrale i Vidi er ikke, at AI'en analyserer – det er, hvordan resultaterne bliver præsenteret bagefter.

• Vurderingsunderstøttelse, ikke afgørelser. Hvert resultat lander som "AI fandt 5 mulige afvigelser" – aldrig som en afgørelse og altid koblet direkte til den regel i retningslinjerne, som vurderingen bygger på. Medarbejderen overstyrer med ét klik, og AI'ens oprindelige vurdering bliver stående, gennemstreget, i stedet for at forsvinde.

• Synlige afsæt. Hver kontrol er koblet til den præcise passage i FSC's varemærkeguide, den bygger på – med retningslinjer og sidetal. Medarbejderen kan tjekke AI'ens læsning på ét sekund i stedet for at stole blindt på en omskrivning.

• Kalibreret tillid. Systemet viser, hvor ofte hver enkelt kontrol er blevet overstyret på tværs af alle analyser. En kontrol, AI'en sjældent tager fejl af, kan man læne sig op ad. En kontrol, der ofte bliver rettet, kræver derimod ekstra opmærksomhed fra medarbejderen.

Det sidste trin er en kontrolrapport med resultaterne fra Vidis gennemgang, som TSP’en kan bruge til at highlighte eventuelle afvigelser over for licenshaveren. Det er altså stadig et dokument, som et menneske kan læse, redigere og stå inde for – ikke rå AI-output.

Vidi fjerner ikke mennesket fra processen. Det flytter, hvor medarbejderens opmærksomhed bliver brugt – væk fra at lede efter afvigelser i store mængder sider og hen mod at vurdere de tilfælde, hvor det faktisk kræver en faglig indsigt.

Resultatet er en varemærkekontrol, der kan gennemføres hurtigere og mere konsistent, men som stadig bæres af menneskets dømmekraft og ansvar. Fra den første søgning til den færdige rapport.

Bag Vidi står et lille team hos Knowit, der har arbejdet tæt sammen med FSC Danmark gennem hele forløbet. 

Hvis man ignorerer konsekvenserne af AI, er det ligegyldigt, om medarbejderne bliver dygtigere eller dummere af automatiseringen. Det er præcis den risiko, Hybrid Intelligence er designet til at reducere. Derfor har vi bevidst bygget det ind i Vidi, at sagsbehandleren hele tiden skal forholde sig til, hvad AI'en finder – aldrig bare klikke det igennem.

Sherson peger også på en pointe, der rækker ud over den enkelte løsning. En menneskecentreret kultur og flade hierarkier er ikke kun rart at have – det er en konkurrencefordel. Særligt for danske og nordiske organisationer, der ikke vinder på at være billigst, men på at levere bedre kvalitet og bedre løsninger.

Det handler også om, hvordan man arbejder. I Europa arbejder vi typisk autonomt og med stor vægt på selvstændig faglig vurdering. Hybrid Intelligence spiller ind i den styrke, blandt andet ved at give den enkelte medarbejder feedback på egne mønstre, blinde vinkler og bias, så vi ikke bare bliver hurtigere, men også mere selvbevidste i vores arbejde.

Der er forskel på at effektivisere og på at blive bedre. Ambitionen er ikke, at vi kun skal gøre tingene billigere – billigere kan ikke stå alene som konkurrenceparameter for andre end den, der rent faktisk er billigst. Ambitionen skal for de fleste af os være BÅDE at blive billigere OG at blive bedre. Det er den form for værdiskabelse, Hybrid Intelligence peger imod. 

Læs mere om FSC Danmarks arbejde.

Læs mere om Hybrid Intelligence

Har du lyst til at vide mere?

Du er velkommen til at ringe eller skrive til: