“The effect of strategic orientation on the commercial exploitation of digitalisation” er en afhandling om digitalisering i norske virksomheder. Studiet forudsætter, at digitalisering er et middel til at opnå konkurrencefordele, og at digitalisering består af de to komponenter differentieringsledelse og omkostningsledelse. Studiet er en kvantitativ undersøgelse med respondenter fra mellemstore og store norske virksomheder på tværs af service- og produktionsindustrien.

Tidligere studier har vist, at digitalisering i nordiske virksomheder hovedsageligt er en proces med effektivitet og automatisering, som bidrager til at virksomhederne reducerer deres omkostninger. Dette studie viser, at markedsorienterede virksomheder er mest optaget af at benytte digital teknologi for at øge omsætningen.

-Alle virksomheder står foran eller midt i væsentlige strategiske beslutninger. Her er det vigtigt at identificere forbedringsområder, der er store nok til at give jer tempo og drivkraft, men som samtidig ikke er mere omfattende, end at de kan gennemføres. Selvom mange eksterne rådgivere er kritiske over for virksomhedernes arbejde med digitalisering, er det vores erfaring, at der arbejdes grundigt og rigtigt med, hvordan digitaliseringen kan skabe værdier, siger strategidirektør Stein Opsahl i Knowit Experience. - Digital transformation betyder, at en virksomhed justerer eller rekonfigurerer sin forretningsmodel for at øge omsætningen.

Forskellige strategiske orienteringer
NHH-undersøgelsen definerede fire forskellige strategiske orienteringer; marked, teknologi, entrepreneurskab og læring. Studiet havde til formål at afdække, hvad der gør, at nogle virksomheder i har succes med deres digitaliseringsarbejde i højere grad end andre, og undersøgte om der er visse kombinationer af strategiske orienteringer, som fører til større kommerciel udnyttelse af digitalisering. Derfor blev følgende forskningsspørgsmål udviklet:

1. På hvilken måde påvirker de forskellige strategiske orienteringer kommerciel udnyttelse af digitalisering?
2. På hvilken måde og i hvilken grad påvirker en kombination af forskellige strategiske retningslinjer kommerciel udnyttelse af digitalisering?
3. På hvilken måde og i hvilken grad er den kommercielle udnyttelse af digitalisering modereret af interfunktionel koordinering af strategiske orienteringer?

Undersøgelsen bekræfter, at gamle helte ikke længere har ret
NHH-afhandlingen viser, at strategisk orientering er afgørende for, at digitalisering kan skabe værdier, når virksomheder ønsker at differentiere sig, og de markedsorienterede virksomheder har størst succes. Når det handler om digitalt omkostningslederskab, viser studiet at strategisk orientering ikke har nogen påvirkning.

- Der foreligger kun lidt empiri om, hvordan digitaliseringen bedst skaber værdier, men Knowits erfaring er, at man skal have succes med både ledelse og omkostningslederskab. Det står i stærk kontrast til ældre akademisk forskning på området; eksempelvis Michael Porter, siger Opsahl.

Studiet afdækker, at omkostningslederskab ikke længere er et strategisk fortrin, men en forudsætning for at være på markedet. Det kan muligvis forklares ved, at Norge allerede er på et teknologisk højt udviklet niveau med avancerede kunder og brugergrupper. Digitale satsninger er ikke en strategi – det er en rammebetingelse, og det er ikke tilstrækkeligt blot at skære omkostningerne ned gennem nye digitale løsninger. For at opnå ”digital differentiering”, som giver reelt bedre økonomiske resultater, er det særligt markeds- og kundeorientering, som er afgørende. Hvis virksomheden også evner teknologisk orientering, forstærkes det økonomiske forspring yderligere.

Hovedkonklusionen er at norske virksomheder skal blive mere kundeorienterede gennem brug af digital teknologi.

Baggrund
Vores målgruppe var norske virksomheder med mere end 20 ansatte. 535 selskaber blev inviteret til at deltage, og 117 selskaber svarede. Omtrent tre fjerdedele havde flere end 100 ansatte og halvdelen havde mere end 250 ansatte. De fleste selskaber repræsenterede tjenesteydende erhverv (68), og de resterende selskaber repræsenterede industrien (48). 60 af respondenterne kom fra Kapitals liste med de største norske virksomheder, og 57 blev hentet fra Proff.no.

Svagheder ved undersøgelsen
Forfatterne nævner selv nogle svagheder ved undersøgelsen, og peger på at respondenterne måske ikke altid evner at indplacere sig selv ind i den rigtige kategori, når det gælder strategisk orientering. Undersøgelsen præsenterer også et øjebliksbillede (økonomisk resultat er et relativt begreb over tid.) Ydermere kan økonomiske resultater ikke alene forklares gennem digitale satsninger. For eksempel er banker og energiselskaber reguleret og i nogen grad styret af offentlige rammebetingelser.

Som vi også har været inde på, er det teoretiske ramme- og referencesæt udfordret af nyere forskning. Hvis man har fokus på “enten/eller”, når det gælder strategiske orientering, tror vi måske, at et “både og”-fokus er nødvendigt for at få succes med digitalisering. For at få succes i en digital verden er udfordringen muligvis, at man skal have både teknologiforståelse, være markedsorienteret, have iværksætterånd og være lærende.

Kontakt os for en pdf med hele undersøgelsen.

Kontakt os
Rasmus Kirkegaard
CEO Knowit Experience Danmark
Kontakt mig
Kontakt mig

Ved at udfylde din e-mailadresse og klikke på Abonner samtykker du til, at Knowit håndterer din e-mailadresse og dit navn med det formål at sende ønskede oplysninger til dig. Den endelige ansvarlige for håndtering af en personoplysning er enten et datterselskab i koncernen eller Knowit AB. Hvis du ved, hvilket Knowit-selskab, der er dataansvarlig, kan du kontakte dette Knowit-selskab direkte, og du kan altid kontakte os på dataprotection@knowitgroup.com.

Vi lagrer information om dig, så længe vi har dit samtykke. Du kan trække dit samtykke tilbage når som helst ved at klikke på Frameld. Behandlingen sker i henhold til Knowits integritetspolitik.

Vil du have, at vi ringer til dig?

Ved at udfylde din e-mailadresse og klikke på Abonner samtykker du til, at Knowit håndterer din e-mailadresse og dit navn med det formål at sende ønskede oplysninger til dig. Den endelige ansvarlige for håndtering af en personoplysning er enten et datterselskab i koncernen eller Knowit AB. Hvis du ved, hvilket Knowit-selskab, der er dataansvarlig, kan du kontakte dette Knowit-selskab direkte, og du kan altid kontakte os på dataprotection@knowitgroup.com.

Vi lagrer information om dig, så længe vi har dit samtykke. Du kan trække dit samtykke tilbage når som helst ved at klikke på Frameld. Behandlingen sker i henhold til Knowits integritetspolitik.

Tak! Vi ringer til dig så hurtigt som muligt!

Til toppen