Fjordkraft er en af Norges største og ifølge kunderne den mest afholdte leverandør af el. Ud over at sælge forsyningstjenester til norske husstande og virksomheder ønsker Fjordkraft at skabe et marked, hvor klimaneutralitet ikke kun er idealet, men også den nye standard. Fjordkrafts efterspørgsel efter klimaneutrale leverandører nåede helt til tops i en FN-kåring under klimaugen i New York for nylig.

Det ambitiøse klimatiltag "Klimanjaro" er et ordspil på verdens højeste fritstående bjerg, Kilimanjaro. Kilimanjaro kan være svært at bestige, men med de rigtige forberedelser lykkes det de fleste at nå toppen. På samme måde er Fjordkrafts klimaløfte et ambitiøst, men fuldt gennemførligt klimatiltag. Fjordkraft har været klimaneutrale siden 2007. Det i sig selv er et beskedent bidrag til "målet på to grader", og derfor stiller vi nu krav om klimaneutralitet til alle vores leverandører, siger strategidirektør Arnstein Flaskerud i Fjordkraft.

– Dette er en fantastisk anerkendelse. Vi traf en hård beslutning og stod ved den, siger Arnstein Flaskerud, Fjordkrafts strategidirektør. – Vi er optagede af, at klimatiltag skal have størst mulig effekt. Når vi står over for klimaforandringer, der accelererer, kræver det løsninger, der accelererer, siger Flaskerud.

"Vi lover, at vores leverandører er klimaneutrale.
Sammen skaber vi en klimavenlig værdikæde."

– Erhvervslivet har et ansvar ud over at maksimere profitten. Hvis flere virksomheder stiller det samme krav til deres leverandører, vil det virkelig batte, siger Flaskerud. – Samtidig gør vi klimaneutralitet en konkurrencemæssig fordel. For os selv. For vores leverandører. Og for alle andre, der har mod til at satse og stille de samme krav.

– Vores mål er at skabe et marked, hvor klimaneutralitet ikke bare er idealet, men den nye standard. Hvis vi lykkes med det, har vi virkelig ydet et bidrag, der forslår. Klimaændringerne er tydelige i store dele af verden. For at vi ikke skal miste kontrollen, skal temperaturstigningen begrænses. Alligevel er vi vidne til, at verdens samlede CO2-udslip bliver ved med at stige. Det forpligter os til at finde løsninger med en effekt, der afspejler den udfordring, vi står overfor. Og vi skal gøre det nu. Derfor stiller vi krav til vores leverandører.

– I dag stiller vi krav til vores leverandører om, at de skal være klimaneutrale. På sigt kan vi også kræve, at leverandørernes leverandører skal være det. Det er ambitiøst, men vil give en dominoeffekt, der langt overgår effekten af de klimatiltag, vi kan foretage på egen hånd. Vi ønsker, at dette skal være et eksempel til efterfølgelse.

– Klimaneutralitet handler ikke om nulemissioner, men om at reducere sit eget klimaaftryk kombineret med køb af godkendte klimakvoter. Klimanjaro bruger FNs definition af klimaneutrale virksomheder, og vi bruger de anerkendte standarder fra World Resources Institute og Greenhouse Gas Protocol til at beregne leverandørernes direkte og indirekte udslip.

– "Klimanjaro" vandt i konkurrence med over 560 andre projekter fra virksomheder, organisationer og myndigheder og var en af fire vindere i kategorien Climate Neutral Now. Ved at lade os inspirere af et afrikansk bjerg understreger vi, at dette er en global udfordring.

Indtil videre har 103 ud af 138 leverandører forpligtet sig til at blive klimaneutrale. "Klimanjaro" har dermed bidraget til at der reduceres eller kompenseres for mere end 55.500 tons CO2.

En unik rejse
Knowit har samarbejdet med Fjordkraft i omkring 15 år og således haft mulighed for at være med på en fantastisk spændende rejse. Rejsen viser, hvordan kommunikation har været en nøgle til at lykkes i en branche præget af illoyale kunder. I dag er Fjordkraft det mest kendte og næststørste energiselskab i Norge.

"I praksis skulle Fjordkraft flytte store kundemasser
fra at være ligeglade til at være tilfredse."

Udfordringen var at skille sig ud med verdens mest generiske produkt
For at lykkes har det været vigtigt for Fjordkraft at se sine forretningsstrategier i sammenhæng med brandstrategi og kommunikationsstrategi – finde og beskrive den røde tråd fra bestyrelseslokale til marked. Fjordkraft tager også alternativ distribution i anvendelse for at nå nye kundegrupper. Dette har været en central del af kommunikationen og en faktor for at øge synligheden af virksomheden.

Fjordkraft har altid søgt positionen "nærmest kunden" og indså tidligt, at den kun kan vindes ved at fokusere på hele kundens livssituation og kundens hverdag – i kundens kontekst. Suveræn brugeroplevelse, enkelhed, relevans, indsigt, konkurrencedygtig pris og høj kvalitet bliver succeskriterier.

Digitalisering vender også op og ned på mange forretningsmodeller, og nye platformbaserede økosystemer udvikles i takt med nye kundebehov. En god strategi er at skifte position fra ledende leverandør af enkeltprodukter til en mere komplet leverandør af nyttige og attraktive tjenester knyttet til kundens hjem, bolig, familie og livssituation.

Den platformdrevne forretningsmodel er baseret på en forbindelseslogik – f.eks. forbindelser mellem professionelle virksomheder. For at vokse sig stærke er sådanne forretningsmodeller afhængige af netværkseffekter for at opnå et stort antal brugere både på udbudssiden og efterspørgselssiden.

Det er i et sådant billede, Fjordkraft har fundet inspiration og evne til at stille høje krav – både til sig selv og andre.

Kontakt os
Rasmus Kirkegaard
CEO Knowit Experience Danmark
Kontakt mig
Kontakt mig

Ved at udfylde din e-mailadresse og klikke på Abonner samtykker du til, at Knowit håndterer din e-mailadresse og dit navn med det formål at sende ønskede oplysninger til dig. Den endelige ansvarlige for håndtering af en personoplysning er enten et datterselskab i koncernen eller Knowit AB. Hvis du ved, hvilket Knowit-selskab, der er dataansvarlig, kan du kontakte dette Knowit-selskab direkte, og du kan altid kontakte os på dataprotection@knowitgroup.com.

Vi lagrer information om dig, så længe vi har dit samtykke. Du kan trække dit samtykke tilbage når som helst ved at klikke på Frameld. Behandlingen sker i henhold til Knowits integritetspolitik.

Vil du have, at vi ringer til dig?

Ved at udfylde din e-mailadresse og klikke på Abonner samtykker du til, at Knowit håndterer din e-mailadresse og dit navn med det formål at sende ønskede oplysninger til dig. Den endelige ansvarlige for håndtering af en personoplysning er enten et datterselskab i koncernen eller Knowit AB. Hvis du ved, hvilket Knowit-selskab, der er dataansvarlig, kan du kontakte dette Knowit-selskab direkte, og du kan altid kontakte os på dataprotection@knowitgroup.com.

Vi lagrer information om dig, så længe vi har dit samtykke. Du kan trække dit samtykke tilbage når som helst ved at klikke på Frameld. Behandlingen sker i henhold til Knowits integritetspolitik.

Tak! Vi ringer til dig så hurtigt som muligt!

Til toppen