Teknologien, der erstatter autoriteterne 

Både banker, finans, mæglere og en række virksomheder er nødt til at tænke nyt. Blockchain muliggør det nye tillidsrum, der erstatter autoriteterne. Denne teknologi har potentiale til at ændre den måde, vi skaber tillid på, og dermed påvirke vores forhold til aftaler, handel og ejerskab.

Aktører inden for bank og finans trues nu af små virksomheder med disruptiv blockchain-teknologi. Blockchain er bedst kendt som teknologien bag den digitale valuta Bitcoin, der allerede har nødvendiggjort nytænkning blandt centralbanker verden over. For nylig har J.P. Morgan, Goldman Sachs og 40 andre af de tungeste internationale finansaktører etableret et samarbejde for at undersøge blockchain-teknologiens muligheder og trusler.

Den nye 'tredjepart'

Forestil dig, at du skal købe bolig af en fremmed person. I har udarbejdet en købsaftale og konsulterer en tredjepart, der stempler og gemmer en separat kopi af aftalen. Hvis der senere dukker en forfalsket aftale op, hvor sælger stadig gør krav på boligen, kan tredjepart hente sin kopi frem fra arkivet og udrede. Det kræver dog, at denne tredjepart har tilstrækkelig tyngde til at få begge parters tillid. I eksemplet med bolighandlen er denne tredjepart direkte bemyndiget af staten, men vil i andre tilfælde have skabt sin tillid gennem seriøsitet og finansiel tyngde.

Forestil dig nu, at denne tredjepart er ikke en enkeltaktør, men et udvalg af frivillige, som mod betaling signerer dokumenter og arkiverer dem i et stort fælles arkiv. Hvis der senere bliver uenighed om købsaftalen, kan I sammenligne deres respektive kopier med den, der ligger i fællesarkivet. Hvis din kopi er magen til den, som 962 frivillige har underskrevet, så bliver det vanskeligt for sælger at hævde, at dit dokument er en forfalskning. Effekten er, at du har rimelig god tryghed, selv uden en garant som staten, banken eller notaren.

Et tillidsrum, som erstatter en betroet tredjepart

Garanten, der muliggør en tryg transaktion, er således ikke længere en tung enkeltaktør. Garanten er nu en gruppe af aktører. Hver for sig ville de ikke have haft nok tyngde, men sammen skaber de stor tillid. Effekten er, at man kan skabe tillidsrum, uden at parterne er enige om en enkelt betroet tredjepart. Denne effekt har vi set med digitale valutaer som Bitcoin. De er ikke udstedt af nogen centralbank, men af​"udvalget" af frivillige i blockchain. Alligevel har mange tillid til valutaen.

Blockchain gør tredjepartaktørerne jævnbyrdige

Tillid er centralt i de fleste brancher, ikke bare den økonomiske. Pladeselskaberne ville for eksempel ikke kunne overleve, hvis ikke kunstnerne har tillid til, at de får deres retmæssige andel af indtægterne fra salget. Dette har givet de tunge aktører med koncessioner, autorisationer og anden strukturkapital en konkurrencemæssig fordel foran nyoprettede små virksomheder.

Men hvad sker der, når ny teknologi udjævner konkurrencefordelen og giver letbenede aktører adgang til markedet? I tilfældene med Uber og Airbnb har der i lang tid været store skjulte gevinster i form af uudnyttet kapacitet. De virksomheder, der har haft succes, har spillet på stærke drivere som øget globalisering, sociale medier og brug af cloud-tjenester. Og ændringerne er sket hurtigt. Aktørerne, der var trygge i deres position for tre år siden, er nu væsentligt truet.

Bank-kryptonit:

Finanssektoren er særligt sårbar over for disruption som følge af af ny teknologi

Hvis for eksempel overfører penge mellem USA og Norge, skulle man tro, at dette i dag var en fuldt digital transaktion udført på få sekunder og med minimale gebyrer. Men på grund af manuelle processer, gamle systemer og varierende teknisk modenhed er det ikke hurtigt og billigt. Det er et eksempel på et markedssvigt med enorm fordel for dem, der finder løsningen.

De nye aktører møder dog meget modstand. Kapitalkrav, statslig regulering og branchestandarder giver tillid, men for en høj pris. Hvad sker der så, hvis man kan opnå tillid gennem teknologi til en brøkdel af prisen?

Den norske finanssektor samarbejder om teknologi og er langt fremme teknologisk. De er derfor mindre sårbare over for disruption end f.eks. USA. Men penge er et homogent produkt, og internationale aktører, der retter op på et markedssvigt, vil også kunne få tilløb ind i Norge.

Platformsteknologien gør det nemmere at deltage globalt

"Platformificering" er en anden driver, der påvirker. I vores digitaliserede hverdag bevæger mange tjenesteudbydere sig fra at levere selvstændige tjenester til at tilbyde de samme tjenester som platforme, som andre kan bygge tjenester ovenpå. Det gøres i det håb, at platformene kan danne grundlag for økosystemer af nye innovative tjenester. For eksempel kan udviklere fra hele verden bruge Apples grænseflade til at lave apps oven på Apples platforme. Dette skaber betydelig merværdi for Apple i form af øget efterspørgsel efter tabletter og telefoner og giver derudover platformleje fra hele appøkonomien. Det er den samme idé, der ligger bag, når virksomheder som Telenor tilbyder teknisk grænseflader, der lader andre aktører sende sms'er uden at tænke på kompleksiteten i GSM-netværket. Det kommer vi også til at se på helt nye markeder som f.eks. finansmarkedet.

Ny sikker godkendelsesteknologi gør dette muligt i Norge

I de senere år har vi set flere nye banker på det norske marked. Hvad nu, hvis den næste bank er en letbenet bank uden ansatte, og som overlader til andre letbenede små virksomheder at udvikle de bedste tjenester til netbank/mobilbank? Med en bred vifte af "bankapps" øverst på platformen, kan de tjene penge på volumen. Udbredelsen af BankID og anden sikker godkendelsesteknologi gør dette muligt i Norge allerede i dag.

I en undersøgelse foretaget for nylig af analysefirmaet eConsultancy.com blev 330 internationale topledere inden for finans delt ind i kategorierne "markedsledere" og "mainstream". Adspurgt siger 40 procent af de markedsførende, at de frygter konkurrence fra små letbenede aktører. Kun 16 procent af "mainstreamlederne" ser det samme billede.

Teknologiske nyskabelser ændrer samfundet i stadigt stigende tempo. Der er mindre end 10 år siden, nogen af os havde hørt om Facebook og iPhone. Fælles for de fleste af disse ændringer er, at vi ofte overvurderer effekten på kort sigt og undervurderer den på langt sigt. Blockchains kommer ikke til at vende verden på hovedet de næste år, men i et 5-10 års perspektiv vil blockchains få stor påvirkning. Aktører, der hurtigt forstår og tilpasser sig det nye billede vil have fordele.

Som leder kan du stille dig selv disse spørgsmål 

I hvilken grad er virksomhedens eksistens baseret på tillid, som det har været svært for andre at opbygge?

  • Mange virksomheder vil opleve en stærkt ændret konkurrencesituationen i, at ny teknologi øger det, som Porter kalder "threat of new entrants (truslen om nytilkomne)" (P5F).
  • For eksempel er banker afhængige af stor tillid for at håndtere kundernes penge, og det er en relativt tung proces for nytilkomne at opnå denne tillid. Derfor har bankerne levet beskyttet. I fremtiden kan blockchains og krypteringsteknologi gøre det meget nemt for nye aktører at få tillid og dermed få adgang til markedet.

Hvis alle aktører på markedet havde fuld tillid til hinanden, og vi skulle genetablere al indre logik i vores virksomhed (eller hele branchen) – i hvilket omfang ville vi så være endt med de samme processer, som vi har nu?

  • Det kan tage tre uger og koste tusindvis af gebyrkroner at flytte $10.000 fra USA til Europa. Hvis dette system var blevet bygget i dag, var overførslen sket straks og gebyrfrit.

Hvis alle aktører på markedet havde fuld tillid til hinanden, ville det da have været muligt for producent og forbruger at handle direkte – uden at gå via min virksomhed?

  • Nye aktører tilbyder platforme, hvor udbyder og forbruger kan handle direkte. Der er grund til at tro, at vi vil se lignende typer disruption i andre brancher.
  • For eksempel er mæglere (af alle slags) sårbare over for nye forretningsmodeller, hvor der ikke længere er brug for mellemleddet. Dette er især relevant, hvis en stor del af mæglingen er "regelbaseret" og/eller har høje marginer.

I hvilken grad er min branche isoleret fra resten af​verden?

  • Særlige norske forhold kan beskytte mod konkurrence udefra, men hvis der sker store nok forandringer internationalt, er der grund til at tro, at dette også vil ramme os.
  • Eksempelvis er norske banker mere teknologisk modne end størstedelen af banker i USA og Europa, og gevinsten for nye disruptive aktører er derfor lavere. Men hvis behovene andre steder i verden er store nok, vil nye aktører få tilløb nok til også at påvirke det norske marked.

I hvilken grad grænser min virksomhed op mod aktiviteterne hos de tre store aktører i Silicon Valley?

  • Google, Facebook, Apple er rigtig gode til at bruge ny teknologi. De vil sandsynligvis udvide deres udvalg af tjenesteydelser med nye tjenester – også i Norge. Se bare på Apples engagement på SmartHus-markedet.
  • For eksempel er DNBs Vipps-tjeneste en relativt enkel funktion, der gør det muligt at debitere sit kreditkort og sende penge til sin kontaktliste. Det er en tjeneste, som både Facebook og Apple er godt positioneret til at kunne genskabe i global skala.  

Hvis I ikke har en så sikker position, at væksten kommer af sig selv, anbefaler vi at

  • Omdanne virksomheden til at tilbyde platforme. Lade andre bygge økosystemer rundt om. Tjene penge på volumen.
  • Tage ejerskab af kundeforholdet ved at levere den bedste brugeroplevelse – så vinder man altid.
  • Bygge oven på andre aktørers platforme.
  • Vælg de bedste platforme i klassen, som let kan udskiftes. Få volumen. Nedbringe omkostningerne på grundlag af et stort antal kunder.

Lave hypoteser om, hvad kunderne egentlig vil have. Have stort/gigantisk/absurd fokus på hypotesetest gennem brugertest, AB-test, fokusgrupper mv.

Tag din morgenkaffe med en af vores eksperter, og vælg at udfordre os på, hvordan dine kritiske forretningsprocesser kan forbedres.

Kontakt os
Rasmus Kirkegaard
CEO Knowit Experience Danmark
Kontakt mig
Kontakt mig

Ved at udfylde din e-mailadresse og klikke på Abonner samtykker du til, at Knowit håndterer din e-mailadresse og dit navn med det formål at sende ønskede oplysninger til dig. Den endelige ansvarlige for håndtering af en personoplysning er enten et datterselskab i koncernen eller Knowit AB. Hvis du ved, hvilket Knowit-selskab, der er dataansvarlig, kan du kontakte dette Knowit-selskab direkte, og du kan altid kontakte os på dataprotection@knowitgroup.com.

Vi lagrer information om dig, så længe vi har dit samtykke. Du kan trække dit samtykke tilbage når som helst ved at klikke på Frameld. Behandlingen sker i henhold til Knowits integritetspolitik.

Vil du have, at vi ringer til dig?

Ved at udfylde din e-mailadresse og klikke på Abonner samtykker du til, at Knowit håndterer din e-mailadresse og dit navn med det formål at sende ønskede oplysninger til dig. Den endelige ansvarlige for håndtering af en personoplysning er enten et datterselskab i koncernen eller Knowit AB. Hvis du ved, hvilket Knowit-selskab, der er dataansvarlig, kan du kontakte dette Knowit-selskab direkte, og du kan altid kontakte os på dataprotection@knowitgroup.com.

Vi lagrer information om dig, så længe vi har dit samtykke. Du kan trække dit samtykke tilbage når som helst ved at klikke på Frameld. Behandlingen sker i henhold til Knowits integritetspolitik.

Tak! Vi ringer til dig så hurtigt som muligt!

Til toppen