Knowit starter en indsamling for Ukraine gennem UNHCR

Publiceret 04 mar 2022 Knowit heart UNHCR

Vi starter en indsamling for at støtte Ukraine gennem UNHCR, hvor vores kollegaer, kunder, partnere og venner kan bidrage til det arbejde, der finder sted under denne krise. Vi åbner indsamlingen med en første donation på knap 350.000 DKK.

Situationen i Ukraine efterlader ingen uberørte. Vi tænker på dem, der er fanget i midten af krisen, og vi ønsker at vise vores støtte til befolkningen og vores partnere og eksterne kolleger i Ukraine. Ifølge UNHCR er 1 million mennesker nu flygtet fra krigen og endnu flere forventes at gøre det samme. UNHCR leder og koordinerer arbejdet med at give disse mennesker beskyttelse, husly og nødhjælp. Som en af deres nøglepartnere vælger vi at støtte deres arbejdere yderligere ved at starte en indsamling, som også kollegaer, kunder, samarbejdspartnere og venner kan bidrage til. 

Indsamlingen vil være åben i hele marts måned, og i denne periode støtter Akelius Foundation UNHCR ved at fordoble alle bidragene til UNHCR Sverige. Fra Knowit vil vi give en første donation på knap DKK 350.000. 

"Vi ser den dybe involvering af alle vores kollegaer, hvor en masse forskellige lokale initiativer til at støtte Ukraine bliver etableret. Med denne indsamling ønsker vi også at skabe en mulighed for i fællesskab at bidrage til UNHCR og de ukrainske borgere, som i øjeblikket flygter fra deres land. Vi støtter FN i deres arbejde for fredelige, retfærdige og inkluderende samfund,” siger Per Wallentin, administrerende direktør i Knowit. 

Bidrag til vores indsamling og arbejdet udført af UNHCR. Sammen gør vi en forskel! 

https://min.sverigeforunhcr.se/en/fundraisers/knowit-for-ukraine  

Kontakt os
Christina Johansson
Head of Communications
Kontakt mig
Kontakt mig

Til toppen