Ledig stilling

Sitecore-udvikler med mod på nye horisonter

Sitecore-udvikler med mod på nye horisonter i en af Nordens mest omfattende Sitecore Experience implementeringer


I Knowit søger vi to til tre Sitecore-udviklere, som brænder for at tage det næste skridt i karrieren og være med til at stå i spidsen for én af nordens måske mest omfattende Sitecore Experience implementeringer hos en digital moden kunde med store ambitioner.


Kunden er strategisk højtprioriteret. Du kommer til at arbejde med videreudvikling af kundens Sitecore Experience platform, hvor sikring af løsningens fremadrettet arkitektur med integrationer til kundens CRM gennem xConnect, håndtering af indhold på tværs af websitet, kundens mobile app, emails, betalingsgateway, push-notifikationer, Marketing Automation planer, personaliserings regler og meget, meget andet bliver en del af din hverdag.


Spændende og afvekslende hverdag

Du kommer til at indgå i et fast dedikeret udviklingsteam bestående af kollegaer fra kontoret i København og kollegaer med andre fagdiscipliner på tværs af Knowit koncernen. Da nærvær, proaktivitet og forretningsforståelse er vigtigt for vores kunde, kommer du til at arbejde i tæt dialog med dem. Dels fra vores kontor i Pilestræde i indre København og dels on-site hos kunden i Oslo. Fordelingen er to til tre dage i København og to til tre dage i Oslo. Når arbejdet bliver udført fra København, har du din faste plads blandt dine danske kollegaer med vidensdeling/sparring osv. Når arbejdet bliver udført hos kunden, har du din egen faste plads dér, som en del af det faste team fra Knowit. Rammerne er på plads. Arbejdsstationerne i København og Oslo er på plads. Rejseomkostninger, diæter og logi er selvfølgelig inkluderet.


Lidt omkring dig:

  • Du har en brændende interesse for webudvikling og Sitecore
  • Minimum 3 års erfaring med udvikling i Sitecore, C#, MVC.NET og webapi
  • Erfaring med Sitecore arkitektur og integrationer fra andre projekter
  • Indgående viden om HTML, CSS, Javascript
  • Erfaring med agil udvikling


Det Knowit kan tilbyde dig

Du har det godt i en organisation, hvor vi hjælper hinanden, hvor du kan bidrage aktivt til et lærerigt miljø med fokus på vidensdeling som en af vores kerneelementer. Vi værdsætter at have det sjovt, og føler os stolte af vores arbejde. For det meste har vi et højt tempo, og det er vigtigt, at du føler dig komfortabel i en organisation med stærk vækst og konstant udvikling.

Vi tilbyder løbende uddannelse og faglig udvikling i en arbejdsplads, hvor der er mulighed for at udleve dine faglige ambitioner i et miljø, hvor der er plads til familie, venner og fritidsinteresser. Konkurrencedygtig løn og medarbejderrabatter og fordele via Knowit koncernen.

Knowit Experience er en del af Knowit koncernen (med 2.300 konsulenter i Norden), og er et af Nordens største bureauer med fokus på digital kommunikation og data drevet experiences. Vi er mere end 620 nordiske specialister, der arbejder med at udvikle digitale løsninger på tværs alle digitale kanaler.

Vores konsulenter er nogle af branchens skarpeste, og arbejder primært med at implementere digitale løsninger, med tung integration til kundernes forretningssystemer. Vi arbejder i agile projekter med stor personlig frihed og ansvar.

Interesseret?

Har du lyst til at høre mere så send dit CV til Rasmus Kirkegaard, og vi kan måske mødes til en uformel kop kaffe.


By Copenhagen
Emne Udvikling
Forretningsområde Experience
Del
Til toppen