Ledig stilling

Senior Client Manager

Vi søger en Senior Client Manager med kommerciel tæft, der kan drive kundeværdi fra de indledende dele af salgsprocessen til de langvarige stærke kunderelationer.

Har du flere års erfaring med kunderådgivning og salg - gerne fra et digitalt bureau - så er det muligvis dig, vi leder efter.

Som Senior Client Manager får du mulighed for at arbejde med nogle af landets største, mest ambitiøse virksomheder i et bureau, der skaber stærke digitale løsninger og fantastiske oplevelser for vores kunders kunder. Du vil få en kundenær rolle i krydsfeltet mellem det digitale, kreative og kommercielle og naturligvis altid med et fagligt skarpt team i ryggen.

Hos Knowit Experience udvikler vi digitale platforme for nogle af Danmarks førende virksomheder. Vi laver iøjnefaldende brand-kampagner med design i verdensklasse. Vi rådgiver om alt, der har med digitalisering, kundeoplevelser og innovation at gøre. Og så er vi nu også meget rare.

 

Hvem er du?

  • Du har omkring 7-10 års erfaring inden for områder såsom account management, customer succes, business development, strategisk rådgivning eller projektledelse. 
  • Det vil være en stor fordel, hvis du også har erfaring med digitale løsninger, ecommerce eller B2B.
  • Du skal være god til at øjne salgsmuligheder, og det gør ikke noget, hvis du trives med at være selvkørende, da du vil komme til at eje og drive egne kunder.
  • Du har solid indsigt i, hvordan store virksomheder er struktureret, og fungerer og trives i at arbejde på den store skala.
  • Du er nysgerrig på alt, hvad der er digitalt. Du tænker og lærer hurtigt og har den selvtillid det kræver at indtage og eje rummet du står i.

 

Du vil arbejde tæt sammen med projektledere, designere, udviklere og UX’ere – og din opgave er at sikre, at vi får løftet vores kunder digitalt uafhængigt af, hvor startlinjen er. Har du et blik for at tage kunden med på den digitale rejse, skitsere processen og er dine powerpoint skills til UG, så er det bestemt et plus. Men det vigtigste er ubetinget, at du kan tage lead på at drive relation, salg og vejledning over for eksisterende og potentielle kunder.

 

Din rolle hos Knowit Experience

Hos Knowit vil du fungere som kundens digitale strategiske partner, og du vil udfordre dem på deres bestræbelser i at blive digitale front runners. Det betyder blandt andet, at du identificerer, prioriterer og scoper nye muligheder for vores kunder, og derigennem skaber forretning for Knowit.

Du kommer også til at planlægge og eksekvere strategiprocesser og facilitere workshops på strategisk niveau. Du får stor indflydelse på vores kunders strategi, og du får lov at samarbejde med nogle af Danmarks dygtigste virksomheder.

I stillingen som Senior Client Manager får du i høj grad mulighed for at forme både din hverdag og din fremtidige karriere, i et af landets største og mest ambitiøse bureauer.

 

Hvad kan vi tilbyde dig?

Vi er naturligvis konkurrencedygtige på løn og pension, for hvis du er den, vi leder efter, så er du dygtig.

Vi bor i dejlige, lyse lokaler i Aarhus C, hvor du også vil få fornøjelsen af vores egne dygtige kokke i vores egen frokostrestaurant. Hvidvinen er på køl i vores bar, og byens bedste kaffebønner står klar til at blive omdannet til konsulentbenzin i vores espressomaskine.

Men du skal først og fremmest vælge Knowit Experience fordi:

  • Du kommer på hold med nogle branddygtige kollegaer
  • Du får en høj grad af frihed og mulighed for at arbejde sammen med en masse fagfolk fra forskellige discipliner
  • Du bliver en del af en social, loose, ambitiøs, no-bullshit kind-of kultur, hvor det er fedt at være – både i og uden for arbejdstiden
  • Du kan tilrettelægge din arbejdstid med stor fleksibilitet, så alle hverdagens ender kan mødes.

Her er der plads til at sparre, grine og udfordre hinanden og til at være lige præcis som man er.

I Knowit føler vi et ansvar både over for planeten og mennesker. Derfor har vi fokus på bæredygtighed i vores digitale løsninger, og vi arbejder aktivt med diversitet og inklusion. Det er vigtigt for os, at alle har lige muligheder for at lykkes - uanset etnicitet, køn, alder, overbevisninger og alle de andre karakteristika, der gør dig til den, du er.

 

Kan du se dig selv i jobbet?

Så vil vi gerne høre fra dig hurtigst muligt, da vi håber at kunne ansætte den rigtige kandidat ASAP.

Hvis du har spørgsmål til jobbet eller til Knowit Experience som arbejdsplads, kan du kontakte teamets Business Unit Director, Lasse Staffensen, på telefon +45 26 24 59 20 eller mail lasse.staffensen@knowit.dk

 

Til toppen