Ledig stilling

Scrum Master/agil coach

Som Scrum Master/agil coach i Knowit A/S, bliver du en del af en organisation, der præges i sin kultur af åbenhed, entreprenørskab, høj kompetence og en vilje til at yde den bedste rådgivning til vores kunder.

Vi er ofte involveret i komplekse programmer og projekter i nogle af de største virksomheder og offentlige institutioner. For at få succes med agil, er det Knowit’s holdning, at agile udviklingsmetoder skal trænes ind i hele organisationen. Både i IT, i forretningen og på ledelsesniveau.

De fleste af vores kunder bevæger sig fra vandfald mod agil, og bruger derfor ofte modeller fra begge verdener. Du vil derfor være godt hjulpet, hvis du udover dine stærke erfaringer med Scrum, også har gode erfaringer med traditionel projektledelse. I arbejdet med den agile transformation har Knowit en stærk værktøjskasse med bla. SAFe og Management 3.0 som supplerer hinanden fint i arbejdet med den agile adoption hos vores kunder.

Du sidder i dag som projektleder eller Scrum Master i en større organisation og savner at arbejde mere aktivt med agil transformation og coaching i flere forskellige virksomheder.
Som konsulent i Knowit vil du oftest arbejde hos en af vores store kunder, hvor du i tæt samspil og sparring med dine specialistkollegaer i Knowit, sikrer at kunden opnår en optimal udnyttelse af de nyeste agile metoder. Du får ikke et salgsansvar, men med et stort kundeengagement bliver du en vigtig brik i vores salg.

Kompetencer og erfaring

Vi forventer, at du besidder følgende færdigheder:

  • solid praktisk erfaring fra større organisationer og gerne certificeret i projektledelsesmetoder som Prince2 og agile ledelsesmetoder som SCRUM, SAFe og Management 3.0.
  • er oprigtigt interesseret i det agile arbejde, organisation og udvikling
  • er relationsorienteret og kan lide at skabe nye bekendtskaber
  • sætter pris på dit team og trives lige godt i rollen som coach som holdkammerat
  • kan bidrage til udviklingen af en ambitiøs virksomhed med ”højt til loftet”

Virksomhedskultur

Det er desuden vigtigt at du trives i en positiv kultur med følgende værdier, som vi værner om:

  • Agil tankegang
  • Kundetilfredshed som den ultimative succesfaktor
  • Miljø præget af tillid, respekt, stolthed, åbenhed og ærlighed
  • Holistisk tankegang
  • Godt købmandsskab
  • Værdsætter at have det sjovt
By Copenhagen
Emne Management consulting
Forretningsområde Solutions
Del
Til toppen