Ledig stilling

Konsulent med passion for data og forretning

Vi søger konsulenter som kan have en baggrund fra enten performance management, risk management, customer management, eller analytics.

Knowit Decision har en ambitiøs vækststrategi og er derfor på udkig efter flere konsulenter til vores kontor i København. Data er blevet en kritisk parameter for succes og arbejdet med data har derfor en central rolle hos vores kunder. Vores nye kolleger skal, med afsæt i dataunderstøttet ledelse, implementere løsninger og rådgive vores kunder med henblik på at understøtte dem i deres arbejde med datadrevet forretningsudvikling.

Jobbet

Din hverdag som konsulent betyder at du sidder hos kunden og arbejder med at løse forretnings-, proces-, teknologi- og videnmæssige problemstillinger.

Din baggrund kan være fra en af nedenstående områder:

Performance Management. Erfaring som controller, økonomichef eller revisor med indgående kendskab til enten Performance Management, KPI/dashboard, planning/budgettering, profitabilitet, konsolidering eller strategisk økonomistyring.

Risk. Erfaring fra bank og/eller forsikring med indgående kendskab til enten compliance (Basel/ Solvency II), operationel risici, kredit risici og enterprise risk management.

Customer Management. Erfaring som marketingchef, campaign manager eller dialogansvarlig med indgående kendskab til enten kampagnestyring, dialogmarkedsføring, e-business, krydssalg/opsalg eller strategisk customer experience management.

Analytics. Erfaring som analytiker, konsulent eller analysechef med indgående kendskab til enten data mining, text mining, forecasting, statistik eller operationsanalyse.

Fælles for stillingerne er høj faglighed, dyb interesse i it og lysten til hands-on på implementering af business analytics løsninger. Vi foretrækker, at du har en videregående uddannelse.

Det er afgørende vigtigt at du har en datadrevet tilgang til problemløsning. Vi ser gerne at du har erfaring med løsninger fra SAS. Og har du allerede optrådt i rollen som konsulent er det klart at foretrække.

Din person

Hos dig er kvalitet og høj faglighed dine særlige kendetegn. Du bliver betragtet som teamplayer der gerne går et skridt videre for kunden og kolleger. Du er en dygtig kommunikator og overholder dine aftaler ligesom du positivt udfordrer og kommer med forbedringspotentialer. Du er nysgerrig på ny teknologi og nye forretningsområder.

Som person vil du gøre en forskel, er ambitiøs og ønsker hele tiden at blive bedre.

Hvorfor dette job?

Du brænder for arbejdet med data samt for at rådgive, implementere og udvikle kunderne i den rigtige retning. Du søger en stilling i en virksomhed med en stærk pionerånd samt en positiv og dynamisk virksomhedskultur, hvor du kan bringe dine erfaringer i spil og bidrage aktivt til udvikling i virksomheden. Du søger måske også hen imod en virksomhed der er fri af bureaukrati, politik og indviklede processer der hindrer mennesker i at gøre et godt job.

Hvem er Knowit?

Knowit AB (publ) er en konsulentvirksomhed der udvikler sine kunders forretning ved at skabe løsninger i krydsfeltet mellem it-, digital-, design- og managementrådgivning. Udgangspunktet for dette er en forståelse for kundernes forretningsmæssige udfordringer, passionerede medarbejdere med et kreativt mindset og dyb teknologiforståelse. Selskabet blev etableret i 1990 og har i dag 1.800 medarbejdere der arbejder for de ledende virksomheder i Norden. Knowit omsætter for godt 1,6 mia. DKK og er noteret på den nordiske børs i Stockholm og er repræsenteret med selskaber i Sverige, Norge, Finland, Danmark, Estland og Tyskland.

I Knowit Decision Danmark arbejder vi for at højne beslutningskvaliteten i dansk erhvervsliv ved at hjælpe virksomheder med at få styr på data og sikre analyser der skaber indsigt som motiverer til handling. 150 konsulenter arbejder inden for Business Analytics-selskaberne i Knowit Group familien.

Interesseret?

Har du lyst til at høre mere så send dit CV til adm. direktør Jim Nielsen og vi kan måske mødes til en uformel kop kaffe.

By Copenhagen
Emne Business intelligence
Forretningsområde Solutions
Del
Til toppen