Erfaren recruiter consultant søges til et stærkt team i vækst
Ønsker du at blive en del af en spændende konsulentvirksomhed i vækst i Danmark? Har du erfaring med rekruttering af it-konsulenter eller high-volume rekruttering? Og vil du være med til at bygge vores Aarhus-kontor op?
Hvis ja, så har vi en spændende udfordring til dig!
Det går godt hos Knowit Consulting Services, og derfor søger vi en engageret og proaktiv kollega, som vil indgå som en vigtig del af vores search team. Som recruiter er din primære opgave at source og rekruttere relevante kandidater til vores kunder. Vores kunder er typisk at finde blandt Nordens mellemstore og store it- eller teknologidrevne virksomheder og også blandt offentlige og halvoffentlige organisationer. Kunderne har store forventninger til, at vi finder de allerdygtigste kandidater, som opfylder deres behov og ønsker. Det er typisk profiler som udvikler, projektleder, tester, arkitekter m.m.
Hvem er du?
Vi leder efter en kollega med rekrutteringserfaring fortrinsvis af freelance it-konsulenter, it-profiler eller high-volume rekruttering, hvor det kan gå rigtigt stærkt, og hvor man er vant til at have mange "bolde i luften". Det er klart en fordel, at man kender til it-branchen og it-fagtermer, men vigtigst af alt er, at du åben for at lære nyt hver dag. Du har styr på search via LinkedIn og andre sociale medier, og du mestrer Boolean search. Du tager proaktiv kontakt til kandidaterne via telefon, og du er god til at følge op.
Som person er du åben, imødekommende og relationsskabende. Du trives i en omskiftelig hverdag med korte frister, hvor du stadig kan bevare overblikket og sikre dig, at detaljerne er på plads. Du er vedholdende og struktureret i din opgaveløsning. Du er flydende på dansk og engelsk, i tale og på skrift.
Det er et spændende tidspunkt at blive en del af Knowit Consulting Services. Vi er i en proces, hvor vi transformerer vores search-proces til at være mere agilt, og hvor vores search-team bliver mere selvstyrende for at opnå højere effektivitet, mere transparens og større arbejdsglæde. Vi glæder os til at få dine erfaringer med i den proces!
Hvem er vi?
Hos Knowit sætter vi en ære i at gøre en forskel. Vi er en eftertragtet samarbejdspartner, fordi vi er pålidelige, dygtige og altid møder vores kunder i øjenhøjde. Samtidig stræber vi altid efter at udfordre status quo og finde frem til lige netop de løsninger, der skaber mest mulig værdi for vores kunder.
Knowit er en tempofyldt, sjov og inspirerende arbejdsplads med en god holdånd. Vi rekrutterer medarbejdere, som vi mener kan gøre en forskel, og vi udvikler både forretning og individuelle faglige færdigheder for at kunne vokse sammen. Dette gør vi blandt andet ved at sikre videndeling og kompetenceløft gennem interne netværksgrupper.
Vi hygger os!
Vi tilbyder dig et fleksibelt og uafhængigt job, hvor du har stor frihed til at forme din egen hverdag og udvikle dine færdigheder i et inspirerende miljø. For os er det nemlig vigtigt, at det er sjovt at gå på arbejde. Vi holder til i skønne lokaler i indre København samt i Aarhus, som udgør samlingspunkterne for vores daglige arbejde, fælles kontordage, fredagshygge, faglige events og debatter samt festlige sociale arrangementer.
Tag kontakt
Er du interesseret i at høre mere om stillingen og Knowit Consulting Services, er du velkommen til at tage kontakt til Annette Meding på tlf.: +45 28 26 47 74 eller via mail: annette.meding@knowit.dk.
Ræk også gerne ud for en uforpligtende kop kaffe - vi er altid interesserede i at udvide vores netværk med spændende personer!