Ledig stilling

Data scientist konsulent med fokus på analyse

Vi søger konsulenter som trives i krydsfeltet mellem data, forretning og ikke mindst analytics. Vi kalder rollen data scientist konsulent.

Knowit Decision har en ambitiøs vækststrategi. Vi er derfor på udkig efter flere konsulenter til vores kontor i København. Kombinationen af data, analyse og forretningsviden har en central rolle hos vores kunder, hvorfor det er blevet en kritisk parameter for fortsat succes. Vores nye kolleger skal, med afsæt i dataunderstøttet ledelse, implementere løsninger og rådgive vores kunder med henblik på at understøtte dem i deres arbejde med data- og analysedrevet forretningsudvikling.

Jobbet

Din hverdag som data scientist konsulent betyder, at du ofte fysisk er placeret hos kunden, hvor du med udgangspunkt i dine analytiske kompetencer skaber værdi ved at løse forretningsmæssige problemstillinger ud fra en holistisk tilgang. Det vil sige, at analyserne også tænkes ind i forretningsprocesserne, teknologivalg og den vidensmæssige forankring hos kunden.

Din baggrund vil typisk være fra en tidligere stilling som analytiker, konsulent eller analysechef med indgående kendskab til enten data mining, tekst mining, forecasting, statistik eller operationsanalyse.

Vi prioriterer ekstrem høj analytisk faglighed, dyb interesse i forretningsmæssige problemstillinger og lysten til hands-on modeludvikling og implementering af business analytics løsninger.

Vi ser gerne at du har arbejdet med analytics i relation til kunder (eksempelvis akkvisition, kryds/op salg og fastholdelse), optimering via operationsanalyse og/eller forecasting inden for forsyningskæder eller fraud inden for bank/forsikring/offentlige.

Det er afgørende vigtigt, at du har en datadrevet tilgang til problemløsning. Det er en fordel, hvis du allerede har optrådt i rollen som konsulent samt at du har en videregående uddannelse med fokus på matematik, statistik eller lignende. Vi ser gerne, at du har erfaring med løsninger fra SAS.

Din person

Hos dig er kvalitet og høj faglighed dine særlige kendetegn. Du bliver betragtet som teamplayer, der gerne går et skridt videre for kunden og kolleger. Du er en dygtig kommunikator og overholder dine aftaler ligesom du positivt udfordrer og kommer med forbedringspotentialer. Du er nysgerrig på ny teknologi og nye forretningsområder.

Som person vil du gøre en forskel, er ambitiøs og ønsker hele tiden at blive bedre.

Hvorfor dette job?

Du brænder for arbejdet med analytics samt for at rådgive, implementere og udvikle kunderne i den rigtige retning. Du søger en stilling i en virksomhed med en stærk pionerånd samt en positiv og dynamisk virksomhedskultur, hvor du kan bringe dine erfaringer i spil og bidrage aktivt til udvikling i virksomheden. Du søger måske også hen imod en virksomhed, der er fri af bureaukrati, politik og indviklede processer, der hindrer mennesker i at gøre et godt job.

Hvem er Knowit?

Knowit AB (publ) er en konsulentvirksomhed, der udvikler sine kunders forretning ved at skabe løsninger i krydsfeltet mellem it-, digital-, design- og managementrådgivning. Udgangspunktet for dette er en forståelse for kundernes forretningsmæssige udfordringer, passionerede medarbejdere med et kreativt mindset og dyb teknologiforståelse. Selskabet blev etableret i 1990 og har i dag 1.800 medarbejdere, der arbejder for de ledende virksomheder i Norden. Knowit omsætter for godt 1,6 mia. DKK og er noteret på den nordiske børs i Stockholm og er repræsenteret med selskaber i Sverige, Norge, Finland, Danmark, Estland og Tyskland.

I Knowit Decision Danmark arbejder vi for at højne beslutningskvaliteten i dansk erhvervsliv ved at hjælpe virksomheder med at få styr på data og sikre analyser, der skaber indsigt, som motiverer til handling. 150 konsulenter arbejder inden for Business Analytics-selskaberne i Knowit Group familien.

Interesseret?

Vi tager løbende kandidater til samtale og så har du lyst til at høre mere så send dit CV eller ring til Lead Principal Analyst Anders Richter på telefon 27 60 88 21 eller adm. direktør Jim Nielsen og vi kan måske mødes til en uformel kop kaffe.

By Copenhagen
Emne Business intelligence
Forretningsområde Solutions
Del
Til toppen