Ledig stilling

Business Development Manager

Til vores kontor i hjertet af København søger vi en kommerciel Business Development Manager, der er passioneret omkring opsøgende salg og dermed drevet af at identificere nye forretningsmuligheder.

Du trives individuelt med salgsopgaverne, og indgår også aktivt og medskabende med dine kollegaer, som fungerer som konsulenter, projektledere, agil coaches, udviklere m.fl.

Du nyder høj hastighed, masser af aktivitet og har en lidenskab for at møde mennesker, for at skabe forretning og få lukket et salg. Hos Knowit får du stor frihed til at skabe din egen struktur og strategi for din og Knowits succes i salgsarbejdet, samtidig med at du løbende vil få sparring og udvikling.

For at lykkes i rollen er din evne til at lytte, opfange og reagere helt afgørende; Du forstår kundens behov, hvem der er relevante beslutningstagere og har således lyst til at identificere de problemstillinger, som har prioritet hos kunderne, og som ligger inden for Knowit's forretningsområde.

Hvem er vi?

Hos Knowit sætter vi en ære i at gøre en forskel. Vi er en eftertragtet samarbejdspartner, fordi vi er pålidelige, dygtige og altid møder vores kunder i øjenhøjde. Samtidig stræber vi altid efter at udfordre status quo og finde frem til lige netop de løsninger, der skaber mest mulig værdi.

Knowit er en tempofyldt, sjov og inspirerende arbejdsplads med en god holdånd. Vi rekrutterer medarbejdere, som vi mener kan gøre en forskel, og vi udvikler både forretning og individuelle faglige færdigheder for at kunne vokse sammen. Dette gør vi blandt andet ved at sikre videndeling og kompetenceløft gennem forskellige interne netværksgrupper.

Vi hygger os!

Vi tilbyder dig et fleksibelt og uafhængigt job, hvor du har stor frihed til at forme din egen hverdag og udvikle dine færdigheder i et inspirerende miljø. For os er det nemlig vigtigt, at det er sjovt at gå på arbejde. Vi holder til i skønne lokaler i indre København samt i Aarhus, som udgør samlingspunkterne for vores daglige arbejde, fælles kontordage, fredagshygge, faglige events og debatter samt festlige sociale arrangementer.

Primære ansvarsområder

  • Afholdelse af salgsmøder med kundeemner i hele Danmark.
  • Skabe og drive salgsprocesser fra første opsøgende kontakt til aftale med kunden
  • Deltage i kommercielle business development aktiviteter såsom gennemførelse af markedsføringsinitiativer og opfølgning på leads, besvarelse af udbud og rammeaftaler mm.
  • Guide og assistere kunden til at købe såvel projekter som individuelle konsulenter
  • Planlægge og organisere egen dagligdag, herunder booke og koordinere møder og opkald
  • Udarbejde tilbud og følge op på nye kunder
  • Følge med i hvad der rør sig i erhvervslivet og reagere proaktivt på ethvert hint
  • Være med til at opbygge en high performance salgsorganisation


Kvalifikationer

  • Videregående uddannelse (bachelor/kandidat).
  • Kendskab til salgstaktik, salgsteknikker, -metoder og -modeller, men gerne i begyndelsen af din kommercielle karriere
  • Interesse for hvordan forretningsprocesser og forretningsmæssige problemstillinger kan løses via teknologi
  • Kan læse virksomhedsstrategi, et regnskab, et finanslovsforslag som input til salgsarbejdet


Din profil

  • Højt aktivitetsniveau, drive og gå-på-mod
  • Udadvendt, stærkt relationsopbyggende og har et naturligt kommunikations- og salgsgen
  • Er selvstændig, metodisk, analytisk og kan håndtere et nej fra kunden
  • Højt aktivitets- og energiniveau
  • Passioneret omkring digital udvikling og forståelse for teknologiske problemstillinger


Kan du se dig selv i jobbet?

Så vil vi gerne høre fra dig hurtigst muligt, da vi håber at kunne ansætte den rigtige kandidat ASAP.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, eller gerne vil drikke en uforpligtende kop kaffe, kan du kontakte Jim Nielsen på telefon 21 12 21 21 eller via email jim.nielsen@knowit.dk

Til toppen