Morgeninspiration hos Knowit: ChatGPT i praksis

En morgen i selskab med ChatGPT og innovationsentusiaster
Knowit byder dig velkommen til en demo af Magistrenes a-kasses nye juridiske assistent. En assistent, der både skal sikre effektiv sagsbehandling, kortere responstider og kvalitetssikre rådgivning bl.a. ved at inddrage tidligere afgørelser/tage højde for gældende retspraksis og samtidig frigøre ressourcer til flere medlemsrettede aktiviteter.
Kan man alt det på en gang? Det kan man! Og den gode nyhed: Det er faktisk lige til at gå til. Det er der, det helt revolutionerende ligger: Vi kan forbedre vores processer markant samtidig med, at vi mindsker ressourceforbruget – og I kan være i gang på få uger og små budgetter. Casen handler om jura, men ChatGPT kan selvfølgelig bruges til alt muligt andet.
Fredi Falk Vogelius fra konsulenthuset Nymand & Vogelius fortæller om udviklingen og implementeringen af den juridiske assistent hos Magistrenes a-kasse. Og Lasse Løvdahl fra Knowits innovationsafdeling fortæller om teknikken bag – det er f.eks. godt at kende og forstå afstanden mellem the, kaffe og ærter (bare rolig, den reference er ikke så mystisk, når dagen er omme). Det er heldigvis noget, man godt kan forstå, når bare man lige får det forklaret.
Skynd dig at sikre din plads, når vi d. 9. november 2023 tager et kig ind i nutiden... Og fremtiden. Det er selvfølgelig gratis.
Vi glæder os til at se dig.
Program
- 8:30 - Croissanter, kaffe og de bedste pladser.
- 9:00 - Ursula Krogsbøll fra Knowits innovationsafdeling byder velkommen og fortæller om, hvordan projektet kom i gang, hvad det har kostet og hvor lang tid det har taget.
- 9:10 - Fredi Falk Vogelius fra Nymand & Vogelius demoer løsningen og fortæller om, hvordan data ligger afskærmet, hvordan vi holder det opdateret, hvordan vi har arbejdet med promt-engineering, hvordan man køre en klagesag igennem, og hvordan man får det hele sat i søen i organisationen.
- 10:00 - Lasse Løvdahl fra Knowits innovationsafdeling fortæller om teknikken bag for ikke-teknikere. Det gør faktisk en forskel at forstå lidt af teknikken bag den nye verdensrevolution. Her får du en god start.
- 10:25 - Afrunding og tak for i dag.
Vi foreslår, at du inviterer en kollega eller to med - al erfaring viser, at det giver større udbytte og større effekt, når flere fra samme organisation får ny viden samtidig. Så sker der noget, og det er der brug for. Det går stærkt lige nu.
Hvor?
Vi afholder arrangementet i Knowits lokaler på Nyropsgade 41 lige ved Vesterport station.
Der er indgang ved Kolme, og når du stiger af elevatoren på 6. sal, står vi klar med kaffe :-)